CMA CGM bliver medejer af fransk færgerederi

Den franske rederikoncern CMA CGM, der er konkurrent til A.P. Møller-Mærsk, er blevet medejer af Brittany Ferries.
Det er sket ved, at et lån på 25 mio. euro er blevet konverteret til aktier og dermed en ejerandel i det britiske færgerederi.
CMA CGM ejer dermed nu 12 pct. af Brittany Ferries, Bloomberg News.
CMA CGM var klar med en pose penge til Brittany Ferries tilbage i 2021, hvor færgeselskabet kæmpede for at komme ovenpå efter coronakrisen, hvor det britiske selskab på linje med andre færgerederier var hårdt ramt af faldende passagertal.
Det var også tilfældet for danske DFDS, som Brittany Ferries konkurrerer med på Den Engelske Kanal.
Planen var dengang at danne et kommercielt partnerskab, hvor de to selskaber kunne hente synergier inden for passager- og varetransport.
Relaterede artikler:
CMA CGM skyder penge i Brittany Ferries
For abonnenter