Store mængder olie lækker fra fragtskib ud for Gibraltar

Forsøg på at pumpe næsten 500 ton olie ud af et havareret skib ud for Gibraltar er hidtil ikke lykkedes.
Foto: Marius Nyheim
Foto: Marius Nyheim
AF RITZAU / DPA

Store mængder tung brændselsolie løber ud i havet fra et fragtskib, der er forulykket ud for Gibraltar.

Det 178 meter lange skib, ”OS 35”, stødte tidligere på ugen sammen med et andet skib.

Udslippet stammer fra to ventiler, som dykkere torsdag har formået at forsegle. Det oplyser havnemyndighederne i Gibraltar ifølge avisen Gibraltar Chronicle.

Forsøg på at pumpe 215 ton brændselsolie, 250 ton diesel og 27 ton smøreolie ud af skibet er indtil videre ikke lykkedes, oplyser Gibraltars regering.

Indsatsen er vanskelig, fordi skibet delvist er kæntret. Det kan tage flere uger at få det hævet.

Torsdag viser billeder fra stedet en flere hundrede meter lang oliepøl, der har spredt sig omkring skibet.

Der er lagt flydespærringer ud, der skal inddæmme olien, men en del af den siver videre ud i havet.

Fragtskibet kolliderede af ukendte årsager med et andet skib tirsdag. Ved sammenstødet opstod der et fire gange ti meter stort hul i skibets skrog.

Ingen af de 24 søfolk om bord er kommet noget til. De er alle blevet bragt i land, fordi der er frygt for, at det forulykkede skib kan brække over i to.

Myndighederne frygter, at store mængder olie vil skylle i land på Gibraltars kyst og den spanske kyst.

Det ligger nu omkring 700 meter fra Gibraltars kyst og hviler delvist på havbunden.

Gibraltar er britisk territorium. Det ligger ved Spaniens sydspids.

Raterne mellem Shanghai og Los Angeles faldet med ni pct på en uge

Danske Rederier sætter job-tal på havvindaftalen i Nordsøen

ATP sælger ud af Maersk-aktier som led i reduktion af risiko fra danske aktier

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også