ShippingWatch

Tidligere Maersk-mand skal stå i spidsen for Rightship

Dansker med en lang fortid hos Maersk og DNV GL bliver ny topchef i australske Rightship, der arbejder med miljø og sikkerhed indenfor den maritime industri.

Steen Lund er ny adm. direktør i Rightship. Foto: PR-FOTO

Australske Rightship, der arbejder med miljø og sikkerhed indenfor den maritime industri, har udpeget Steen Lund som ny topchef.

Steen Lund afløser Martin Crawford-Brunt, som forlader Rightship til december. Steen Lund kommer med en fortid hos blandt andre Maersk, hvor han arbejdede i 21 år som blandt andet ansvarlig for Maersk Line-netværk i flere dele af verden. Karrieren har også taget ham forbi DNV GL.

"At tilslutte mig Rightship føles som at komme hjem," udtaler Steen Lund i en meddelelse.

"Rightships mission er fortsat at forbedre sikkerheden og den miljømæssige bæredygtighed i den maritime industri, hvilket matcher den erfaring jeg har opbygget i min karriere," tilføjer han.

Steen Lund vil være baseret i Singapore, hvorfra han blandt andet skal udbygge Rightships globale rækkevidde.

CMA CGM kigger mod skovprojekter for at opveje for skibes klimaaftryk

Danmark undersøgte støtte til Tunesien i migrantkrise på Maersk-skib

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere