EU-Kommissionen nedjusterer vækstskøn for i år og næste år

"Vi kan være på vej mod hårdere tider," siger viceformand i EU-Kommissionen, efter at EU-Kommissionen har nedjusteret sit vækstskøn for indeværende og næste år.
Foto: Kim Hong-ji/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Kim Hong-ji/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

EU-Kommissionen har nedjusteret sit vækstskøn for indeværende og næste år.

Nu venter Kommissionen en vækst i år på 1,1 pct. og 1,2 pct. i 2020. I den seneste prognose fra juli var forventningen henholdsvis 1,2 pct. og 1,4 pct.

"Hidtil har eurozonens økonomi vist sig modstandsdygtig mod en mindre gavnlig omverden. Men vi kan være på vej mod hårdere tider," siger Kommissionens viceformand, Valdis Dombrovskis, torsdag.

Allan Sørensen, der er chefanalytiker i Dansk Industri, fremhæver i en kommentar, at opsvinget har toppet.

"I de store lande - Tyskland, Italien og Storbritannien - er økonomien bremset op. Tilliden til økonomien er dykket kraftigt i løbet af året. Den lave erhvervstillid i Tyskland er et varsel om, at aktiviteten fortsat vil være lav," siger chefanalytikeren i en kommentar til vækstskønnene.

Han peger desuden på, at en række faktorer har været medvirkende til at stække økonomien.

"Europæisk økonomi er blevet svækket af en svag tysk industrisektor, handelskrig og brexit. Brexit og handelskrigen har heldigvis bevæget sig lidt i den rigtige retning over de seneste uger, men vi mangler stadig at se nogle endelige løsninger på problemerne," vurderer Allan Sørensen.

Handelskrig giver Kina den laveste økonomiske vækst i knap 30 år

IMF skruer ned: Venter laveste vækst i verden siden finanskrisen

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også