ShippingWatch

IMF skruer ned: Venter laveste vækst i verden siden finanskrisen

Den Internationale Valutafond sænker nu sine forventninger til væksten i verdensøkonomien. Det sker i en nedjustering, der skal ses i forhold til prognosen i juli, og det nye niveau vil være det laveste siden 2008-2009.

Foto: FABIAN BIMMER/REUTERS / X02840

Udsigterne for verdensøkonomien er ikke helt så gode som tidligere, og særligt handelskrigen mellem Kina og USA mudrer billedet, da striden skaber usikkerhed om virksomhedernes investeringer.

Sådan lyder det i en prognose fra Den Internationale Valutafond, IMF, der forventer en vækst i verdensøkonomien på 3 pct. i år, hvilket vil være den laveste vækst siden årene omkring finanskrisen i 2008-2009, hvis det holder stik.

Prognosen er en nedjustering fra IMF's prognose i juli, der lød på en vækst på 3,2 pct.

"Den dæmpede vækst er en konsekvens af stigende handelsbarrierer og øget usikkerhed omkring handel og geopolitik," skriver IMF, der også nævner andre forhold som lav vækst i produktiviteten og en aldrende befolkning i flere lande.

For de store økonomier ser det skidt ud i Tyskland, Danmarks største handelspartner, hvor væksten ventes at være på 0,5 pct. i år. Det er et fald på 0,2 pct.point fra prognosen i juli. Tysk økonomi er blandt andet ramt af en svag udvikling i bilbranchen, hvor Tyskland har en stor industri. Prognosen for den tyske vækst i 2020 er skåret 0,5 pct.point til 1,2 pct. vækst.

For 2020 venter IMF en vækst på 3,4 pct., hvilket hænger sammen med en forventning om bedre takter i lande som Brasilien, Mexico, Rusland og Tyrkiet.

Ny IMF-chef ser "synkroniseret tilbagegang" i verdensøkonomien

Drewry sænker forventningerne til containermarkedet 

Mere fra ShippingWatch

3i køber AMP ud af Esvagt

Kapitalfonden 3i, der ejer halvdelen af Esvagt, har aftalt med virksomhedens anden ejer, kapitalfonden AMP Capital, at overtage hele Esvagt for 268 millioner britiske pund, så 3i bliver eneejer. Handelen ventes at falde på plads i første kvartal 2022.

Ugens bedste historier på ShippingWatch

Det var tid til procedure i Dan-Bunkering sagen, hvor anklageren kræver bøde- og fængelsstraf. 2022 tegner til at blive nyt hæsblæsende containerår, klima spillede afgørende rolle i Lasse Kristoffersens beslutning om jobskifte i en uge, hvor Norden lagde tørlast og tank sammen i ny struktur.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs