Shippingvirksomheder vil have globale regler for slow-steaming

IMO skal gennemføre globale regler, der tvinger skibsfarten til at sejle langsommere, lyder det bl.a. fra Trafiguras chef for wet freight Rasmus Bach Nielsen. Og så skal udledningen beskattes. Goodbulks topchef er enig.
Foto: Edgar Su/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Edgar Su/Reuters/Ritzau Scanpix

LONDON

Hvis den internationale skibsfart skal levere på kravene om at skære 40 pct. af CO2-udledningen senest i 2030, kan den blive nødt til at sætte farten ned.

Sådan lød det fra flere af deltagere i klassifikationsselskabet ABS paneldebat i London i går om, hvordan man i sidste ende når frem til 2050, hvor udledningen som minimum skal være halveret.

Det er blandt andre Rasmus Bach Nielsen, Trafiguras globale chef for wet freight, der mener, at IMO snarest må komme på banen for at få vedtaget de regler, der skal til. Det kan være i form af en fartbegrænsning, eller det kan være ved at beskatte udledningen af CO2.

"Hvordan kommer vi helt i mål? Det bliver ikke nemt. Jeg tror selv på ammoniak, men teknologien er der ikke endnu, det vil tage to-tre år. Slow-steaming er en af de lavthængende frugter. Der er brug for mere regulering og politisk lederskab," lød det bl.a. fra Rasmus Bech Nielsen, der også er tilhænger af at beskatte udledningen af CO2.

Han står bl.a. for indchartringen af skibe til Trafigura, der er en af verdens største handelshuse, ud over at han også er chef for den flåde af skibe, som Trafigura selv ejer.

Bør samles et sted

Handelshuset beder allerede i dag de rederier, det charterer skib hos om at oplyse, hvor stor udledningen af CO2 fra de forskellige skibstyper, der er i brug.

"Den viden kunne samles et sted, som f.eks. kunne være IMO, men det kræver, at der er vedtaget globale regler, så de er ens for alle," sagde han.

En af de øvrige væsentlige aktører i industrien, der støtter tanken om at sætte farten ned, er John Michael Radziwill. Han er CEO og formand i ship management selskabet C Transport Maritime og står ligeledes i spidsen for Goodbulk.

"Der er ikke nogen bedre måde at gøre det på end at sætte farten ned. En reduktion af farten på ti pct. vil beskære udledningen af CO2 med rundt regnet 20 pct. Det er meget bedre end at begynde at bestille en masse skibe med ny teknologi, og det vil være en økonomisk fordel for skibsejerne ligesom det vil være en fordel for miljøet," sagde John Michael Radziwill.

Rederiers klimastrategi vækker bekymring hos miljøorganisation 

Nyt studie fremhæver besparelser ved fartgrænse for skibe

110 rederier støtter fartgrænse forud for IMO-topmøde 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også