DFDS ændrer regnskabsstandarder

Det danske shipping- og logistikselskab foretager ændringer på sine regnskabsstandarder. Det får en effekt på rederiets driftsresultat.
Foto: Luca Bruno/AP/Polfoto
Foto: Luca Bruno/AP/Polfoto
AF RITZAU FINANS

DFDS ændrer på, hvordan leasingkontrakterne bogføres. Det sker per 1. januar i år for at leve op til den nye IFRS- regnskabsstandard om leasing.

Det oplyser DFDS fredag middag.

Fremover vil leasingkontrakter, inklusive operationel leasing, indregnes i balancen. Og for rederiet betyder det, at de operationelle leasingkontrakter for havneterminaler, skibe, land og bygninger, lastbærende materiel og andre aktiver indregnes i balancen, mens leasingbetalinger for sådanne aktiver konverteres fra driftsomkostninger til afskrivninger og renter.

Ændringen kommer til at påvirke driftsresultatet målt på ebitda i perioden fra tredje kvartal 2017 til tredje kvartal 2018. Det lyder nu på 3,5 mia. kr. mod tidligere 2,9 mia. kr.

Smedegaard inden brexit-tirsdag: Hårdt farvel er reel mulighed 

Smedegaards største bekymring nærmer sig med hastige skridt

Store rederier med i nyt dansk iværksætter-projekt 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også