Shippingbranchen binder sine ansatte i konkurrenceklausuler oftere end i mange andre sektorer, og det kan gå udover både medarbejdernes løn og deres mulighed for at skifte job.

Næsten hver tiende akademiker i shipping- og transportsektoren er bundet af en eller flere klausuler – og næsten 90 pct. af den gruppe har skrevet under på en konkurrenceklausul, hvor man skal vente i en længere periode efter opsigelse, inden man må tage et nyt job i samme industri.

Den slags aftaler kan hurtigt blive en stopklods for ens karrieremuligheder, advarer fagforeningen Djøf, som har trukket de nye tal for ShippingWatch.

"Det er et kæmpe problem med konkurrenceklausuler, hvis man vil skifte job inden for samme industri, for så skal man indstille sig på at sidde på bænken i meget lang tid, inden man kan komme ind på arbejdsmarkedet igen," siger lønforhandlingschef Helene Rafn og forklarer, at ventetiden typisk er mere end ét år, hvis man har en konkurrenceklausul.

Klausulerne ses ofte i brancher, hvor der er en konkurrencepræget kultur, og nøglemedarbejdere har vigtige netværk, som virksomhederne nødigt vil vinke farvel til, forklarer Helene Rafn.

Djøfs lønforhandlingschef peger samtidig på, at konkurrenceklausuler er et større problem i shippingindustrien end i mange andre brancher, fordi de ansatte ofte er meget specialiserede inden for et felt, hvilket mindsker mulighederne for at "starte forfra" i en ny industri.

"Ansatte i shipping har ofte lagt hele deres karriere og arbejdsliv inden for branchen, og så er det jo ærgerligt at være fastlåst på en bestemt arbejdsplads, hvis man enten har det dårligt med chefen eller vil prøve kræfter et andet sted i industrien" siger Helene Rafn og giver et aktuelt eksempel set fra hendes side af skrivebordet.

"Så sent som i sidste uge snakkede jeg med en ansat i shippingindustrien, som var blevet tilbudt en rigtig god stilling i en konkurrerende virksomhed. Men han endte med at opgive det efter at have snakket med mig om mulighederne og begrænsningerne, for virksomheden ville ikke vente så lang tid, som hans konkurrenceklausul krævede det."

Danske Rederier: God grund til klausuler

For virksomheder er eksemplet snarere et billede på det modsatte: at klausulerne er et effektivt redskab til at fastholde vigtige medarbejdere.

"Virksomheder kan have god grund til at indgå konkurrence- og kundeklausuler med sine betroede medarbejdere, for det kan have store konsekvenser for konkurrenceevne, salg og fremadrettet vækst, hvis en ansat med vigtig viden og personbårne relationer forlader virksomheden til fordel for en konkurrent," forklarer direktør for arbejdsmarked, rekruttering og uddannelse hos Danske Rederier, Anne Windfeldt Trolle.

I 2016 sikrede nye regler, at en konkurrenceklausul maksimalt kunne vare i 12 måneder eksklusiv opsigelsesfrist, og at arbejdspladsen er forpligtet til at betale en mindre procentdel af ens løn, mens man står uden job.

Siden er andelen af akademikere med klausuler faldet med et par procentpoint i shippingbranchen, selv om hver tiende fortsat har en.

Hos Danske Rederier deler man heller ikke umiddelbart opfattelsen af en udpræget klausulkultur i shipping.

"Det undrer mig faktisk, at tallene er så høje. Vi har selv enkelte sager om konkurrenceklausuler, men hvis det var et stort problem, ville rederierne jo få svært ved at skaffe medarbejdere på grund af dem, og det er ikke noget, vi har hørt om," siger Anne Windfelt Trolle.

En klods om karrieren

Djøfs lønforhandlingschef, Helene Rafn, har forståelse for, at virksomheder "føler, de skal have noget for pengene", men hun fastslår samtidig, at konkurrenceklausuler fra medarbejderens perspektiv kun kan stille en dårligere.

Og selv om konkurrenceklausuler kan være effektive til at fastholde dygtige medarbejdere, mener hun grundlæggende, at det er en usund tendens for shippingbranchen som helhed.

"Når man indskrænker mobiliteten på arbejdsmarkedet med klausuler, så forhindrer man også udvekslingen af gode måder at gøre tingene på tværs af industrien," siger hun og tilføjer, at der i sagens natur skal være forbud mod at videregive forretningshemmeligheder.

"Men det, der er lagt oven i hatten her, er, at man slet ikke kan komme hen på en anden arbejdsplads, hvor man ellers kunne bidrage med innovation og vidensdeling qua sin erfaring fra branchen."

Mens konkurrenceklausuler er designet til at begrænse mulighederne for pludseligt jobskifte, mener Helene Rafn også, at de kan være en hæmsko ved lønforhandlingsbordet i den virksomhed, man har skrevet kontrakt med.

Svækker lønforhandling

Arbejdsgiver har ifølge lønforhandlingschefen grundlæggende to årsager til at give sine medarbejdere bedre løn: for at motivere dem og for at holde på dem.

"Men den sidste del kommer til at mangle, hvis man har en konkurrenceklausul, der gør det meget svært at skifte job, så på den måde kan klausulerne også være med til at holde ens lønudviklling nede," siger Helene Rafn.

Hvad opfordrer I jeres medlemmer til at gøre?

"Hvis man har skrevet under på en konkurrenceklausul og af den ene eller anden vil videre, kan man prøve at tage en snak med sin arbejdsgiver for at lave en form for fratrædelsesaftale, men om det lykkes kommer helt an på virksomhedens kultur og ens forhold til chefen. Nogle virksomheder vil ikke holde på medarbejdere, der ikke vil være der, men andre vil gøre alt for at håndhæve klausulerne. Det er lidt tilfældighedernes spil," siger hun.

Djøfs mantra over for sine medlemmer er derfor, at de altid skal gøre sig klart, hvad de går ind til, inden de sætter deres kruseduller på en kontrakt med klausuler.

"Man skal virkelig tænke sig om, inden man indgår de her erhvervsbegrænsende klausuler, og vi opfordrer altid til, at man søger juridisk rådgivning, så man er klar over, hvad man går ind til, inden man skriver under på at gøre det," siger hun.

Præstensgaard: Motivation er nøglen til at udpege talent

Blå virksomheder værner om deres egne talenter

Tre gode råd: Sådan fanger shipping de digitale talenter