HH Ferries søsætter to batteridrevne færger

Efter flere års arbejde er HH Ferries klar til at indvie to batteridrevne færger på ruten mellem Helsingør og Helsingborg. Rederiet varsler desuden et navneskifte.
Foto: Forsea
Foto: Forsea

HH Ferries er nu klar til at indvie to batteridrevne færger, som hidtil har sejlet på diesel.

I foråret 2016 meddelte rederiet, at man med et EU-tilskud på 120 mio. svenske kr. i ryggen ville installere batterier på de to færger Tycho Brahe og Aurora inden udgangen af 2017.

Det tog en smule længere end ventet, men nu er de to færger officielt klar til at sejle på elektricitet, og det bliver i denne weekend markeret af rederiet, som samtidig skifter navn til Forsea Ferries.

Batterierne ombord på de to færger vil udelukkende blive opladt med el fra grønne kilder såsom vind, vand og solenergi, skriver Forsea Ferries i en pressemeddelelse.

Ifølge rederiet vil færgerne dermed være 100 pct. emissionsfri, og skiftet fra diesel til el på de to færger vil angiveligt reducere rederiets samlede udledning med omkring 65 pct.

"De to batteridrevne færger er første skridt på vores bæredygtige vej mod et endnu bedre færgerederi. Vi nøjes ikke med at modernisere driften af færgerne på ruten Helsingør-Helsingborg – vi har sat kursen mod fremtiden og mod zero-emission", udtaler Forsea Ferries’ adm. direktør, Johan Röstin, i pressemeddelelsen.

De omkring 640 batterier ombord øger vægten på skibet med 280 tons og hver overfart vil forbruge omkring 1.175 kWh, svarende til gennemsnitsforbruget for en husstand.

Når skibet kommer i havn vil en "fuldautomatisk laserstyret robotarm" sørger for, at færgene får mellem 5 og 9 minutters opladning for hver 20-minutters overfart med en fortsat ambition om afgange hvert 15. minut, skriver selskabet.

Kan batterierne ikke lades op, er der mulighed for at stille om til hybriddrift eller tænde for de gamle dieselmotorer, som stadig er ombord. Samtidig er det ifølge selskabet muligt at omstille till diesel igen eller gå over til hybriddrift, ligesom batterierne kan oplades af skibenes egne dieselmotorer.

Hele projektet er ifølge Forsea Ferries budgetteret til 300 mio. svenske kroner, som er delvist finasieret af EU, der har bidraget med 120 mio. svenske kroner.

Brint begynder at ligne et alternativt brændstof for shipping

Scandlines' CEO: Femern skal være CO2-neutral inden 2025

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også