Iran vil svare igen, hvis USA blokerer for olieeksport

Iran vil svare USA igen med tilsvarende foranstaltninger, hvis USA gør alvor af at forsøge at blokere for landets olieeksport, skriver Reuters.
Foto: Bloomberg
Foto: Bloomberg

Iran vil svare igen på en tilsvarende måde, hvis USA gør alvor af udmeldingerne om at ville blokere for landets olieeksport.

Sådan lyder det fra iranske udenrigsministerium tirsdag, efter at USA nu intensiverer sit diplomatiske pres på landet og ikke længere køber olie fra Iran, skriver Reuters.

"Hvis Amerika ønsker at tage et stort skridt i denne retning, vil det helt sikkert blive mødt med en reaktion og tilsvarende modforanstaltninger fra Iran," siger Bahram Qassemi, talsmand for udenrigsministeriet, ifølge det statslige nyhedsbureau IRNA, skriver Reuters.

I weekenden tog diskussionerne til, da Iran ytrede, at landet kunne blokere Hormuz-strædet og dermed Golf-bugtens olieeksport, hvis Irans egen eksport bliver stoppet som en følge af sanktionerne.

De seneste udtalelser følger i tråd med en i forvejen ophedet debat mellem USA og Iran. Mandag lød det fra USA's præsident Donald Trump, at det kunne få alvorlige konsekvenser for Iran, hvis landet truede USA, mens en talsmand fra Iran kaldte kommentarerne for "en ballademagers ord", skriver Reuters.

Tilbage i maj annoncerede Donald Trump, at USA ville ophæve atomaftalen, der blev indgået i Iran 2015, mens USA varslede sanktioner mod landet.

Siden har flere shippingvirksomheder annonceret deres exit fra det olierige land. I juli meldte franske CMA CGM sig eksempelvis blandt de mange rederier, der trækker sig fra Iran som følge af de amerikanske sanktioner.

Maersk, Torm og Norden har også valgt at stoppe deres forretninger i landet, når sanktionerne træder i kraft til november.

Iran efterlyser hjælp fra EU efter endnu et rederis exit fra landet

Oliemarkedet vender ryggen til Opec-løfter

USA vil presse lande til at stoppe oliekøb i Iran 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også