Avis: Maersk-formand understreger fuld tillid til ny strategi

Jim Hagemann Snabe, Maersks formand, er overbevist om, at selskabets nye strategi er vejen frem trods kritik og aktiekursfald. "Vi har den fordel, at vi faktisk er størst," siger han til Børsen.
Foto: AP/Polfoto/Arkiv
Foto: AP/Polfoto/Arkiv
AF RITZAU FINANS

A.P. Møller-Mærsks bestyrelsesformand, Jim Hagemann Snabe, står fast i troen på selskabets nye strategi om at blive et centralt samlingspunkt for containertransport med dør-til-dør fragt og frasalg af aktiviteter uden for kernen.

Også selv om den indtil nu ikke har kastet fremgang af sig, da aktien er faldet med 30 pct. det seneste år. Det skriver Dagbladet Børsen tirsdag.

"Jeg er helt overbevist om, at branchen vil ændre sig, uanset om vi kaster os over det eller ej. Men det vil tage længere tid, hvis vi ikke gør det, for sådan nogle ændringer, hvor man laver en helt ny platform, kræver nok volumen. Der har vi den fordel, at vi faktisk er størst," siger formanden.

Han peger på, at Maersk som en anden skomager bliver ved sin læst ved at satse på de områder, man allerede er gode til, og ikke forsøger at blive til noget andet, og samtidig vil koncernen udnytte de digitale muligheder for at effektivisere virksomheden omkring den fysiske transport. Og der er tilsyneladende et stort potentiale at finde her.

"Vi kan ikke gøre selve transporten af containere billigere, for det kan simpelthen ikke blive billigere end nu. Problemet er, at det koster meget mere at bede om transport af en container end selve flytningen. Det er jo en kæmpe vækstmulighed for os, hvis vi kan spare nogle af de penge for kunderne," siger Maersk-formanden til Børsen.

Jim Hagemann Snabe afløste Michael Pram Rasmussen på formandsposten i marts 2017.

Maersks nye finansdirektør "tager et tungt cv med sig over sundet" 

Digitaliseringen sniger sig ind hos shipping 

Maersk-formand gør op med hr. Møllers ledelsesstil: Det er okay at lave fejl 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også