Rekordregnskab fra Nordens tidligere storaktionær

Den tidligere storaktionær i Norden, Rasmussengruppen, fik rekordresultat efter at have solgt ud af sine aktier i det danske rederi. Det skriver TradeWinds.
Dag Rasmussen, CEO i Rasmussengruppen. | Foto: Rasmussengruppen
Dag Rasmussen, CEO i Rasmussengruppen. | Foto: Rasmussengruppen

Rasmussengruppen frasolgte i december 2017 alle sine aktier i Norden, og rederiet mistede dermed en storaktionær gennem 13 år, der på et tidspunkt var oppe på at eje mere end 20 pct. af aktierne i det danske rederi.

Rasmussengruppen trak sig med salget af Norden-aktierne helt ud af shipping. Og det er uvist, om gruppen igen vil ind i det segment, skriver TradeWinds.

Selskabet fik nemlig rekordresultat i 2017 med et overskud før skat på 1,19 mia. norske kroner, som var væsentligt højere end det tilsvarende tal for 2016, der lå på 648 mio. norske kroner. Overskuddet kom dog ikke fra salget af Norden-aktierne, men skyldtes selskabets finansielle investeringer og investeringer i ejendom.

Rasmussengruppen har fortsat investeringer i offshore, blandt andet i Borr Drilling.

Om shippinginvesteringerne udtalte CEO Dag Rasmussen til Ritzau Finans i forbindelse med exit fra Norden.

"Vi vurderer det sådan, at shipping er højrisiko, og at det over tid giver dårligt afkast. Når man ser langsigtet på det, så er der ikke mange tørlastrederier, som har givet gode afkast," sagde han.

Storaktionær sælger alt i Norden: Tørlastrederier giver dårligt afkast 

Norsk seismikreder vinder kontrakter i Vestafrika 

Norsk offshoresatsning får stor opgave fra olieselskaber 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også