Græske redere tror på LNG som fremtidens brændstof

Store græske redere peger på den flydende naturgas, LNG, som det mest oplagte bud på brændstof i fremtiden. Men der er en stor årsag til, at flere holder igen.
Foto: /ritzau/Marius Nyheim
Foto: /ritzau/Marius Nyheim

Den flydende naturgas bliver fremtidens brændstofkilde for shipping. Det mener flere græske redere.

"Det er uomgåeligt, at LNG bliver den primære brændstofkilde til marinetransport," lød det fra Peter Livanos, formand for GasLog og taler ved den græske konference Posidonia, ifølge Seatrade Maritime.

"Toget har forladt stationen, og det vil dominere marinebrændstoffer."

Der er dog stadig udfordringer ved brændstoffer, som er med til at sænke farten. Nemlig den manglende infrastruktur på området, som i mange år er blevet fremhævet som problematisk. Og så er der spørgsmålet om, hvorvidt redere vil retrofitte eksisterende skibe til at kunne sejle på LNG, eller udskifte ældre skibe med nogle, der kan sejle på brændstoffet.

Også John Angelicoussis, formand for Angelicoussis Shipping Group, fremhævede problemet med manglende bunkerterminaler, mens en anden taler pegede på, at infrastrukturen langsomt bliver bedre.

Spørgsmålet er, hvorvidt LNG er nok til at løse en af shippings store udfordringer, nemlig at sænke udledningen af CO2. Ifølge Tristan Smith, maritim forsker ved University College London, reducerer LNG ikke nødvendigvis drivhusgasser, og der er to store problemer med naturgassen, forklarede han, da IMO vedtog den nye klimastrategi for industrien i foråret.

"Det ene er methan, der udledes under forbrændingen. Det andet er metan, der udledes under produktionen og i forsyningskæden af brændstoffet," forklarede han og pegede på, at metan er en meget stærk drivhusgas og har en langt større indvirkning på klimaforandringer end CO2.

Derfor er grøn omstilling særligt svær for shipping 

Bomin begynder at sælge lavsvovlsbunker i Europa 

Wärtsilä opnår støtte til ny LNG-terminal 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også