Direktør forlader Danske Rederier, der henter ny pressechef

Direktør Jakob Ullegård har fået et royalt legat til studie i USA. Samtidig bliver Christian Kjærgaard-Winther ny presse- og kommunikationschef i organisationen.
Christian Kjærgaard-Winther | Foto: Danske Rederier
Christian Kjærgaard-Winther | Foto: Danske Rederier

Jakob Ullegård, direktør for forretningsudvikling og kommunikation i Danske Rederier, forlader organisationen.

Samtidig tiltræder Christian Kjærgaard-Winther som ny presse- og kommunikationschef. Han erstatter den tidligere pressechef Rasmus Bebe, der er blevet særlig rådgiver for den nye forsknings- og uddannelsesminister Tommy Ahlers (V).

Det oplyser Danske Rederier.

Jakob Ullegård, som i en årrække har været direktør i Danske Rederier, holder op i organisationen ved udgangen af juni.

I morgen fredag modtager han Crown Prince Frederik Funds legat ved et arrangement på Christiansborg Slot. Legatet giver adgang til et års studier på Harvard Kennedy School, hvor Jakob Ullegård skal tage en Master in Public Administration, som en såkaldt Mid Career-studerende i blandt andet økonomi, ledelse og politik.

Den nye presse- og kommunikationschef Christian Kjærgaard-Winther har blandt andet en fortid som journalist og redaktør på Børsen og som kommunikationschef i en del af Danske Bank.

Danske Rederier skal have ny pressechef 

Danske Rederier ændrer organisation og udnævner nye direktører 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også