DFDS opjusterer efter stærkt første kvartal

Efter en stærk start på 2018 har DFDS opjusteret sine forventninger til omsætningen for hele 2018, fremgår det af kvartalsregnskab onsdag morgen. "Europas vækst er robust og understøtter såvel færgeruter som logistikaktiviteter," siger CEO Niels Smedegaard.
Foto: DFDS
Foto: DFDS

Det danske shipping- og logistikselskab DFDS opjusterer nu sine forventninger til toplinjen for hele 2018.

Det sker efter et første kvartal, hvor både væksten og indtjeningen var bedre end forventet, fremgår det af regnskabet for første kvartal.

"Både vækst og indtjening var bedre end forventet i første kvartal, og vores forventning til omsætningsvæksten for hele året er nu opjusteret til 4 pct. og til 10 pct. med U.N. Ro-Ro. Europas vækst er robust og fortsætter med at understøtte såvel færgeruter som logistikaktiviteter. Vores forbedringsprojekter er på sporet og vil også bidrage til indtjeningen i år," siger CEO Niels Smedegaard i en meddelelse.

Tidligere lød DFDS forventninger til omsætningen på en vækst 2 pct. fraregnet den tyrkiske operatør U.N. RoRo, som selskabet for nyligt annoncerede.

Desuden venter DFDS for driften nu et driftsinterval (ebitda) på mellem 3 og 3,2 mia. kr., hvilket er inklusive den tyrkiske operatør. Investeringerne for året ventes at lande på 5,2 mia. kr, hvoraf købet af U.N. RoRo udgør 3,7 mia. kr.

Til forskel fra sidste år indtraf påskeferien i det meste af første kvartal og var med til at give 14 pct. flere passagerer i kvartalet, hvor også fragtmængderne blev øget med 3 pct.

For årets første tre måneder lander omsætningen på 3,5 mia. kr. mod 3,2 mia. kr. i første kvartal 2017. Og selvom en færgekollision kostede DFDS 15 mio. kr., blev bundlinjen før skat forbedret med 31 mio. kr. til 204 mio. kr.

Driften (ebitda) steg med 10 pct. grundet en højere indtjening på færgeruter og logistikaktiviteter.

DFDS får ny færge til Den Engelske Kanal

Analytikere løfter kursmål på DFDS-aktien

Tyrkisk opkøb sender DFDS ind i politisk minefelt 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også