Lande er uenige om ansvar for voldsom olieulykke

En uenig undersøgelseskomité bestående af flere lande har forskellige forklaringer på en stor skibskollision, hvor 32 besætningsmedlemmer omkom, og der opstod omfattende olieudslip fra tankskibet Sanchi. Det skriver Reuters.
Foto: Ritzau Scanpix/Reuters
Foto: Ritzau Scanpix/Reuters

Der er uenighed om, hvorfor to skibe i januar stødte sammen og skabte den værste olieulykke i flere år, skriver Reuters.

En undersøgelseskomité bestående af lande som Iran og Hongkong er netop nået frem til forskellige konklusioner på ulykken, der skete i januar i år. Her var det iranske tankskib Sanchi på vej mod Sydkorea fra Iran, da det kolliderede med det Hongkong-flagede tørlastskib CF Crystal omkring 160 sømil øst for Shanghai. Efterfølgende brændte det iranske tankskib i dagevis, inden det sank 14. januar.

Ombord havde Sanchi 136.000 ton kondensat og 32 besætningsmedlemmer, som alle formodes at være omkommet i ulykken.

Til iransk tv siger landets repræsentant i komitéen, Nader Pasandeh, at det sandsynligvis nu bliver en domstol, der skal afgøre skyldsspørgsmålet.

"(Repræsentanter fra) Kina og Hongkong mener, at begge fartøjer bør bebrejdes for ulykken, men Iran, Panama og Bangladesh ser, at Crystals manøvrering til højre er årsagen til katastrofen," har iransk stats-tv citeret Nader Pasandeh, skriver Reuters.

"Spørgsmålet om hovedårsagen til ulykken er af juridisk karakter og skal afgøres af en domstol," fortsætter han ifølge mediet.

I dagene efter kollisionen voksede olieudslippet fra det iranske tankskib. På baggrund af International Tanker Owners Pollution Federation skriver Reuters, at ulykken førte til det værste olieudslip fra et tankskib i 35 år.

Sanchi sejlede på Panama-flag og var opereret af iranske NITC.

Sanchi er den værste olieulykke siden Deepwater Horizon 

Olie fra forlist tankskib spreder sig over stort område

Tankskib i brand efter kollission mens besætning på 32 savnes 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også