Oliepriserne tager et nøk ned fra højeste niveau siden 2015

Oliepriserne falder en anelse mandag morgen efter sidste uges stigning til et niveau, der ikke var set siden første halvdel af 2015.
AF RITZAU FINANS

Mandag morgen falder oliepriserne en anelse mandag morgen, mens guld handles til en uændret pris. Oliepriserne steg i sidste uge til et niveau, der ikke var set siden første halvdel af 2015, hvor oliemarkedets helt store nedtur blev katalyseret af global overproduktion.

Prisen på en tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster mandag morgen 71,83 dollars, mens den samme mængde kostede 72,36 dollars fredag klokken 17.

Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 66,78 dollar per tønde mod 67,39 dollars per tønde fredag klokken 17.

Bloomberg News skriver, at hedgefonde aldrig før har satset så meget på, at olieprisen vil springe i vejret. Det skyldes, at spændinger i Mellemøsten giver risiko for størstedelen af udbuddet, og en eskalering af stridigheder i regionen har indtil videre sendt prisen til det højeste i tre år.

"Investorerne ser markedet som værende stramt, fordi folk faktisk reagerer på spændingerne. Der er penge at tjene her, siger Ashley Petersen," der er chefolieanalytiker hos Stratas Advisors i New York til Bloomberg News.

Guldmarkedet handles sidelæns. En ounce guld står i 1346,02 dollar mandag morgen, hvilket stort set er det samme som ved lukketid i fredags.

Shells fokus i ny strategi: Klimaforandringernes betydning for olieindustrien 

Rystads CEO advarer om muligt kollaps i olieprisen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også