Rystads CEO advarer om muligt kollaps i olieprisen

Enten vil landene i Opec forlænge og øge deres nedskæringer i olieproduktion i fremtiden. Eller også vil der ske et "brutalt oliepriskollaps," siger olieanalytiker og CEO for Rystad Energy, Jarand Rystad ifølge Dagens Næringsliv.
Foto: Nabil al-Jurani
Foto: Nabil al-Jurani

Mens en tønde nordsøolie onsdag handles i det højeste niveau siden slutningen af 2014, så kan opturen få en brat afslutning allerede til næste år.

Sådan lyder vurderingen fra den norske olieanalytiker og CEO Rystad Energy, Jarand Rystad, skriver Dagens Næringsliv.

Selvom han forholder sig positivt til prisen på kort sigt, så betyder en stor stigning i produktionen af skiferolie, at der kan ske et kollaps i olieprisen allerede til næste år med en oliepris på omkring 27 dollars, skriver det norske medie.

Allerede i slutningen af i år venter analytikeren en amerikansk olieproduktion på omkring 11,4 mio. tønder om dagen, hvilket er 700.000 tønder mere, end IEA anslår.

"Vi ser ganske stor risiko for et kraftigt overudbud af olie til næste år. 2020 ser lige så slemt ud. Enten får vi et brutalt oliepriskollaps eller forlængede og dybere nedskæringer fra Opec," sagde Jarand Rystad ved en oliekonference i Stavanger onsdag ifølge Dagens Næringsliv.

Over for mediet slår han dog fast, at det vil være mest sandsynligt, at Opec forlænger deres produktionsloft.

Global Risk forudser flere udsving

De første måneder af 2018 har vist en stærkt svingende oliepris på mellem 62 og 70 dollars, og andet kvartal kan blive lige så volatilt, forudser Global Risk Management i en kvartalsrapport.

"Olieefterspørgslen har ramt et rekordniveau med tæt på 100 mio. tønder om dagen. Mens væksten i Kina og Indien fortsætter, sker det samme med deres efterspørgsel efter ole. Dog er produktionen i USA stigende, hvilket potentielt kan modregne de 1,8 mio. tønder om dagen, som Opec og en række ikke-Opec-olieproducenter har taget ud af markedet i overensstemmelse med den nuværende nedskæringsaftale for olieproduktionen," skriver Global Risk Management.

Yderligere peges der på spændinger mellem Saudi-Arabien og Iran og den lurende handelskrig mellem Kina og USA som noget, der kan give yderligere udsving på prisen.

BP udvikler to nye felter i Nordsøen 

Olieprisen sniger sig over 70 dollar efter forsoningstale  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også