Flere mæglerhuse afslår at værdiansætte offshoreskibe

De bogførte værdier på offshoreskibe stemmer ofte ikke overens med virkeligheden, siger en af verdens største skibsmæglere Clarksons Platou Offshore til Sysla. Flere mæglere takker i dag nej til at værdiansætte skibene.
Foto: Songa Offshore
Foto: Songa Offshore

Det er blevet en så kompliceret opgave at værdiansætte offshoreskibe, at flere mæglerhuse i dag afslår sig fra at gøre det. Det skriver Sysla, der har lavet en opgørelse over norske børsnoterede offshoreredere, der ifølge mediet har nedskrevet værdierne på flåden med 18,6 mia. norske kr.de seneste år.

Det kunne være meget mere, mener nogle, da de bogførte værdier i dag ikke stemmer overens med virkeligheden, siger Christian Brugård, der er chef for et af verdens største mæglerhuse Clarksons Platou Offshore.

"Når transaktionerne sker, er det stort set på helt andre niveauer end de bogførte værdier. Det er meget lavere," siger han til Sysla og understreger, at der findes undtagelser.

Flere mæglere afstår i dag fra at værdiansætte skibene, da det er en kompliceret affære med få handler og forskellige skibe. Hos Clarksons er man i løbet af krisen blevet ved med at værdiansætte og har hvert eneste kvartal sænket værdierne, fortæller chefen.

Priserne på offshoreskibe banket helt i bund 

Voldsomt fald i indtægterne hos norske offshorerederier 

Trængt offshore-selskab bebuder milliardtab  

Borr Drilling rejser ny kapital til opkøb 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også