OECD ser stærkere verdensøkonomi, men flere farer lurer

Verdensøkonomien går i den rigtige retning med robuste investeringer og en bred bedring. Men en eskalering af spændingerne omkring verdenshandlen vil skade væksten, skriver OECD.
Foto: Arkivfoto/Colourbox
Foto: Arkivfoto/Colourbox

Verdensøkonomien bevæger sig i en positiv retning og kan blive endnu mere styrket de kommende år, mener OECD i en ny prognose. Robust vækst i investeringer en bedring i verdenshandlen og en god udvikling på arbejdsmarkedet er med til at drive en bedre bedring.

Ifølge OECD ventes væksten at blive hurtigere end i 2017 i indeværende år og i 2019, og OECD's cheføkonom Alvaro Pereira peger på, at de fleste lande i G20 står stabil eller bedre vækst, hvor en stigning fortsætter.

Ifølge OECD vil den globale økonomi vokse med 3,9 pct. i både 2018 og 2019, hvor private investeringer og handel vil stige.

Men faren for en handelskrig mellem USA og en række lande kan komme i vejen for væksten.

I sidste uge underskrev USA's præsident Donald Trump en ny straftold på importen af stål og aluminium til USA for at beskytte de nationale producenter. Og tirsdag i denne uge er det kommet frem, at præsidenten er ved at forberede en toldpakke på omkring 100 importerede produkter fra Kina til en værdi af tæt ved 60 mia. dollars.

OECD peger ikke direkte på udviklingen mellem USA og omverdenen, men Alvaro Pereira siger i meddelelsen.

"I sådan et miljø vil en eskalering af handelsspændinger være ødelæggende for vækst og job. Lande bør lægge vægt på kollektive løsninger som the Global Forum on Steel Excess Capacity for at adressere specifikke problemer. Det er afgørnede at beskytte det internationale regelsæt for handel," siger han.

Trump planlægger massiv toldpakke på varer fra Kina 

Japan forsøger at undslippe amerikansk told

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også