Nu trækker Donald Trump sit handelsvåben

Torsdag eftermiddag amerikansk tid forventes USA's præsident Donald Trump at underskrive en liste med nye toldsatser. Over 100 partifæller samt landets handelspartnere har advaret ham om risikoen for en omfattende handelskrig.
Foto: Ritzau Scanpix/Evan Vucci
Foto: Ritzau Scanpix/Evan Vucci

USA's præsident Donald Trump forventes at trække handelsvåbnet torsdag eftermiddag amerikansk tid, når han underskriver en liste med de bebudede toldsatser på importeret stål og aluminium.

Dermed risikerer han at udløse en international handelskrig, som over 100 republikanske partifæller har advaret ham om med en appel om at droppe den nye importtold.

Ifølge New York Times oplyste en af Trumps toprådgivere sent onsdag, at toldsatserne vil træde i kraft inden for 15 til 30 dage, og at Canada og Mexico i første omgang ikke vil blive omfattet.

USA forsøger i stedet at genforhandle den nordamerikanske frihandelsaftale Nafta, som Canada og Mexico er en del af. De lande er samtidig blandt de største ståleksportører til USA.

EU og Kina har advaret om modsanktioner, hvis Trump gør alvor af sine bebudede toldsatser.

Donald Trump planlægger at lægge en told på 25 procent på udenlandsk stål.

En oversigt fra Reuters og Ritzau viser de ti lande, som eksporterer mest stål til USA med deres respektive andel af den amerikanske import.

1. Canada 16,7 procent.

2. Brasilien 13,2 procent.

3. Sydkorea 9,7 procent.

4. Mexico 9,4 procent.

5. Rusland 8,1 procent.

6. Tyrkiet 5,6 procent.

7. Japan 4,9 procent.

8. Tyskland 3,7 procent.

9. Taiwan 3,2 procent.

10. Kina 2,9 procent.

Trump vil ramme tøj og elektronik fra Kina 

Trump åbner for undtagelser i toldmur 

Trumps planer om tårnhøj told truer dansk shipping  

 

Maersk advarer mod handelskrig efter amerikansk melding om høj told 

 

 

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også