Maersk advarer mod handelskrig efter amerikansk melding om høj told

Det vil skade verdenshandelen, hvis USA indfører toldbarrierer på import af stål og aluminium, lyder advarslen fra A.P. Møller-Maersk.
Foto: Maersk Line
Foto: Maersk Line

Hvis USA skruer op for tolden på import af stål og aluminium vil det gå ud over verdenshandelen, slår danske A.P. Møller-Maersk fast over for Børsen.

"Der er ingen tvivl om, at en indførsel af yderligere told samt modvirkende tiltag vil skade den overordnede verdenshandel og øge produktionsomkostningerne i de berørte lande. Derfor advarer vi imod en sådan udvikling," siger Mikkel Elbek Linnet, seniorpresserådgiver hos det danske rederi. 

Den amerikanske præsident vil lægge 25 pct. told på import af stål og indføre en toldsats på 10 pct. ved import af aluminium.

Efter Donald Trumps udmelding faldt Maersks aktie over 4 pct., men Mikkel Elbek Linnet understreger overfor Børsen, at den foreslåede straftold ikke vil påvirke Maersk nævneværdigt. Det skyldes, at søtransport af stål og aluminium finder sted i andre shippingsegmenter end containere.

Trumps planer om tårnhøj told truer dansk shipping 

Her er de bandlyste skibe på Trumps nye liste 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også