DFDS indsætter ny færge efter kollision

DFDS' roro-skib Primula Seaways kolliderede fredag med et containerskib på vej mod Norge. Rederiet har nu sikret sig tonnage, mens skibet er ude af drift til reparation.
Foto: DFDS
Foto: DFDS

DFDS har nu sikret sig, at ruten mellem Gøteborg og Gent i Belgien, hvor en af rederiets færger er midlertidigt ude. Fredag blev roro-skibet Primula Seaways ramt af et containerskib fra MSC, da det var på vej mod Breivik i Norge.

Kollisionen betød hverken skade på personer eller forurening, oplyser DFDS, men skibets bagbords side blev ramt og det samme gjorde en trailer ved den beskadigede del af skibet. Derfor er skibet ude af drift i en række uger, mens skaden undersøges og udbedres.

"For at undgå, at vores kunder bliver unødigt påvirket af sammenstødet, udnyttes DFDS' omfattende rutenetværk til at bytte et større skib fra en anden rute med et skib fra Göteborg-Gent. Dette tilfører mere kapacitet til Göteborg-Gent," skriver DFDS i en meddelelse til Fondsbørsen.

Derudover bliver der inchartret et roro-skib for kort tid. Det ankommer i dag til Gøteborg, og rederiet overvejer, om der skal hentes mere tonnage ind.

DFDS-færge kolliderer med MSC-containerskib

DFDS omstrukturerer i Italien efter dårlige resultater 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også