Danmark lægger maksimalt pres på EU om "Single Window"

13 EU-nationer lægger nu maksimalt pres på EU-Kommissionen for, at der allerede inden for de kommende måneder kommer en ændring af det såkaldte Single Window forslag, ambitionen om at have et enkelt havnedokument, der gælder for hele EU.

Ambitionen om at have et enkelt elektronisk dokument i samtlige EU-havne, så kaptajnen på et skib kun skal tjekke ind en enkelt gang, når skibet anløber en europæisk havn, har vlst sig at være lidt af en opgave for Bruxelles.

Det udspil, der ligger der nu, og som skal gøre op med de mange forskellige dokumenter og i princippet lave et enkelt elektronisk dokument, har fået hård kritik af især de store maritime nationer som Danmark. Rederierne mener ikke, der er gjort op med det enorme bureaukrati, som netop er grunden til, at man har søsat projekt Single Window, der handler om at, når men først har anløbet en havn og udfyldt et dokument, er man indenfor, lidt ligesom princippet med EUs indre marked.

Derfor har 13 EU-nationer, herunder Danmark, sendte et brev til Kommissionen, hvor landene lægger nyt pres på embedsmænd og politikere for at den revision af Single Windows forslaget, der er lagt op til, bliver gennemført hurtigst muligt. Det haster så meget, at den revision, som EU selv har spillet ud med, bør ligge færdig i løbet af første halvår 2018, altså inden for de nærmeste fire måneder.

"Vi, de underskrivende (lande, red,), opfordrer EU-Kommissionen til at præsentere et ambitiøst forslag til en revision af Indrapporteringsdirektivet så hurtigt som muligt og senest i løbet af første halvår 2018," som der fremgår af brevet, som Søfartsstyrelsens direktør, Andreas Nordseth står bag på Danmarks vegne.

Blandt de øvrige nationer er Cypern, Malta, Grækenland, Tyskland og Sverige.

Danske Rederier mener, EU's maritime år blev en fuser

Rederiforeningen: EU's digitale skibsfart en dundrende fiasko 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også