Svensk handelsflåde vokser – tre rederier flager ind

Tre rederier har varslet, at de vil indflage flere skibe under svensk flagregister ifølge svensk medie. Det sker, efter at den svenske handelsflåde de senere år er skrumpet væsentligt ind.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Efter at være skrumpet gevaldigt ind igennem mange år ser den svenske handelsflåde igen ud til at vokse på antallet af skibe.

Ifølge Dagens Industri har tre rederier, hvis navne ikke bliver nævnt, annonceret, at de vil flage i alt otte skibe under det svenske flagregister.

Fra 2001 til 2017 er den svenske handelsflåde ellers blevet reduceret væsentligt fra 254 til 89 fartøjer. Men de nye regler for tonnageskat, som blev indført i Sverige 1. januar, ser med nyheden fra de tre rederier ud til at vende udviklingen, skriver Dagens Industri.

"Signalet i dag med øget indflagning er meget vigtig for hele industrien. Det her kommer til at føre til flere job i Sverige, både direkte i søfarten, men også i tilknytning til hele den maritime industri. Dette er et erhverv, som skal styrkes. Her findes et stort udviklingspotentiale ikke mindst indenfor de klimaudfordringer, vi står overfor," siger den svenske infrastrukturminister Tomas Eneroth (S) ifølge Dagens Industri, hvor han uddyber, at den svenske regering er på vej med flere lempelige tiltag for søfarten.

Flere af de indflagede skibe vil ifølge det svenske medie være nybygninger, som kommer til at sejle på LNG.

Efter tre års ventetid: Nu vil Sverige straffe svovlsyndere 

Stena Bulk ændrer organisationen og udpeger to nye direktører 

Concordia Maritime i minus igen: Det bliver bedre om 3-6 måneder 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også