Danmark holder fast i plads i IMO's øverste ledelse

Danmark er blevet genvalgt som medlem af IMO's råd, der er det øverste organ i den internationale søfartsorganisation og kan opfattes som IMO's bestyrelse.
Foto: Søfartsstyrelsen
Foto: Søfartsstyrelsen

Danmark vil igen i de kommende to år være medlem af IMO's råd, der kan opfattes som bestyrelsen i IMO.

I sidste uge blev Danmark genvalgt til rådet og er dermed et af 40 lande, der har den øverste ledelse af IMO, hvor alle verdens lande er medlemmer.

Søfartsstyrelsen skriver i en meddelelse, at valgkampen til rådet var mere konkurrencepræget end normalt, da 46 lande ønskede at få en af de 40 pladser i rådet.

"Det glæder mig, at vi er blevet genvalgt til at være medlem af IMO's Råd med stor opbakning. Med verdens 14. største skibsregister er det vigtigt for os at være repræsenteret på højeste niveau i organisationen, så vi kan bidrage til at sikre, at IMO forbliver det globale omdrejningspunkt for regulering af skibsfarten. At Danmark igen er blevet genvalgt er en kæmpe anerkendelse af vores indsats i IMO. Vi vil bruge pladsen i Rådet til at fortsætte vores arbejde for at skabe de bedst mulige rammer for kvalitetsskibsfart på globalt plan," siger Søfartsstyrelsens direktør, Andreas Nordseth i meddelelsen.

De tre sager, som Danmark især har slået på for at blive medlemmer af rådet, er:

  • En IMO-strategi for reduktion af drivhusgasser fra skibe
  • Effektiv håndhævelse og lige, globale konkurrencevilkår for shippingindustrien
  • Fremtidssikret og digitaliseringsparat regulering

 

IMO: Meget tyder på nok lavsvovlsbrændstof i 2020 

EU overlader CO2-regulering til IMO frem til 2023 

Kritik af svage resultater på IMO's klimamøde i sidste uge 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også