Regler for farlige laster kan blive ændret

En arbejdsgruppe nedsat for at undersøge risikoen ved farlige laster præsenterer i disse dage sine resultater på et møde i IMO. Regler og retningslinjer kan blive ændret.

Farlige laster, som kan blive flydende under sejladsen og føre til ulykker, er i denne uge på dagsordenen i FN's søfartsorganisation, IMO.

Her skal en underkomite se nærmere på farerne ved at sejle med bauxit, som i 2015 var skyld i forliset af Bulk Jupiter, hvor 18 personer mistede livet, da lasten blev flydende.

Siden den tragiske ulykke har en arbejdsgruppe i IMO undersøgt risikoen ved den særlige type af last for at finde ud af, om der er behov for at opdatere både regler og retningslinjer på området.

Arbejdet vil nu blive præsenteret i en møderække, som slutter i dag, fredag. Det oplyser IMO en meddelelse.

Flere eksperter og forsikringsselskaber har gentagne gange advaret om farerne ved at sejle med bauxit og andre laster, som kan blive flydende, hvis fugtigheden bliver for høj.

Den internationale sammenslutning af tørlastredere, Intercargo, har desuden kritiseret for at være for langsom til at opdatere reglerne for transport af bauxit og andre farlige laster.

Foruden Bulk Jupiter bliver en flydende last også mistænkt for at have spillet en rolle i forliset af Stellar Daisy, hvor 22 mennesker mistede livet.

Tørlasthavne dumper test af farlige laster

Forsikringsselskab advarer om farlige laster efter forlis

Nye regler for farlig tørlast flere år undervejs 

Krav om hurtig granskning af skibsforlis

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også