BHP Billiton: Kinas stålproduktion vil peake i 2020'erne

Det australske mineselskab vurderer, at Kinas stålproduktion vil peake i midten af 2020'erne. Men det vil være "slutningen på begyndelsen" for Kinas vækst, skriver BHP, ikke begyndelsen på slutningen.
Clipper | Foto: Bart Vercammen/Clipper
Clipper | Foto: Bart Vercammen/Clipper

Verdens største mineselskab, BHP Billiton, ser fortsat vækst for Kina.

Landets stålproduktion ventes ifølge selskabet at peake i midten af 2020'erne med en produktion på omk. 935 - 985 mio. tons, men det vil ikke nødvendigvis betyde, at Kina går på retur derefter, skriver BHP Billiton i en opdatering.

Det vil kræve en årlig vækst på blot lidt over én pct., hvilket svarer til omtrent halvdelen af selskabets samlede globale vækstprognose for samme periode. Men udviklingen i efterspørgslen ser mere usikker ud.

"Dog betyder sammensætningen af efterspørgslen, at der sandsynligvis vil være markant cyklisk volatilitet i den underliggende udvikling," skriver BHP Billiton, der dog ser væksten fortsætte efter stålproduktionen har peaket.

"Historien har vist os, at stål peaker før ikke-jernholdige metaller som f.eks. kobber, der i tur peaker foran bil-ejerskab, kalorieindtag og elektricitet i boligområder. Så mens stål er et vigtigt pejlemærke i forhold til Kinas rejse mod rigdom, så er det ikke 'begyndelsen på slutningen' men snarere 'slutningen på begyndelsen.'"

Kinas eksport af stål nær rekordniveau

Alphabulk: Kina vil skære endnu mere ned på kul

Overraskende positive tal for Kinas produktion 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også