Overraskende positive tal for Kinas produktion

Den kinesiske økonomi er begyndt at vise tegn på stabilisering på grund af den gradvise implementering af den proaktive finanspolitik, siger analytiker til nye tal mandag for Kinas fremstillingssektor.
Foto: Ritzau Scanpix/AP/Dimitri Messinis
Foto: Ritzau Scanpix/AP/Dimitri Messinis
AF RITZAU FINANS

De kinesiske PMI-indeks for fremstillingssektoren fra Caixin Media og Markit Economics viser en overraskende genopblomstring i aktivitetsvæksten i juli, mens den officielle aflæsning skuffende viger en smule. Men når det gælder selve udviklingen, er divergensen mellem Caixin-opgørelsen og den officielle aflæsning skrumpet gevaldigt ind.

Det fremgår af de friske PMI-aflæsninger mandag morgen.

Den officielle aflæsning fra myndighederne i Beijing viste et fald i aktiviteten i fremstillingssektoren til 49,9 i PMI-indekset i juli fra junis 50,0, mens Caixin og Markits' aflæsning steg til 50,6 fra 48,6 i juni.

Økonomerne ventede en indeksværdi på 50,0 for den officielle opgørelse, mens Caixin og Markits' data var estimeret til 48,8. Det viser estimater indsamlet af Bloomberg News.

"Caixins Manufacturing PMI kom ud markant højere - hele 2,0 point - i forhold til aflæsningen for juni. Det er den første udvidelse siden februar 2015, og underindeksene for produktion, nye ordrer og lagre steg alle til over det neutrale 50-niveau, der adskiller vækst fra tilbagegang. Det indikerer, at den kinesiske økonomi er begyndt at vise tegn på stabilisering på grund af den gradvise implementering af den proaktive finanspolitik. Men presset på den økonomiske vækst er fortsat til stede, og støtten fra finans- og pengepolitikken skal videreføres," siger makroøkonomisk analysechef Zhengsheng Zhong fra Markit Economics i en kommentar.

Der er også optimisme at hente i servicesektoren. Den officielle PMI-aflæsning for service viser en stigning til 53,9 i juli fra 53,7 i juni.

Alphabulk: Kina vil skære endnu mere ned på kul

Økonomer: Stabil vækst i Kina varer næppe ved 

Kinas eksport af stål nær rekordniveau 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også