Kina åbner for de store Valemax-skibe

De kinesiske myndigheder ser nu ud til at løfte landets forbud mod mineselskabet Vales helt store tørlastskibe på op til 400.000 dwt. Forbuddet har i mere end tre år forhindret Valemaxskibe i at kalde Kinas havne.
Foto: Vale
Foto: Vale

Det ser nu ud til, at den brasilianske minekæmpe Vale igen vil kunne sende sine helt store Valemax tørlastskibe til Kina.

De kinesiske myndigheder har nu meldt ud, at man vil løfte forbuddet mod de enorme skibe på op til 400.000 dwt, der fremover vil kunne lægge til i fire af landets vigtigste havne, skriver Reuters.

Vale meldte i begyndelsen af året ud, at Kina havde fjernet de sidste barrierer for skibene. Det er dog ikke blevet bekræftet af de kinesiske myndigheder før nu. Havnene i Qingdao, Dalian, Tangshan Caofeidian og Ningbo vil kunne modtage de store skibe såfremt de lever op til en række tekniske krav, oplyser myndighederne.

Valemax-skibene er de største tørlastskibe i markedet og blev designet af Vale i et forsøg på at skære omkostningerne ved transport af jernmalm. Kina forbød i 2012 de store skibe fra at anløbe landets havne grundet sikkerhedsmæssige bekymringer.

Under forbuddet er skibene i stedet sejlet fra Brasilien til Australien, hvorfra jernmalmen er blevet lastet om til mindre tørlastskibe og derfra sejlet til Kina.

Prøv ShippingWatchs nyhedsbrev to gange dagligt i 40 dage gratis

Ophævelsen af forbuddet ligner det seneste led i en gradvis forbedring af det ellers anspændte forhold mellem Vale og Kina. I september sidste år indgik Kinas største shippinggruppe, Cosco, og Vale en aftale om, at Vale lader fire af sine 400.000-kubikton store skibe sejle for Cosco. Aftalen løber i 25 år og indeholder også aftale om, at Cosco selv får bygget 10 Valemaxer.

I maj i år solgte Vale så i alt otte af mineselskabets såkaldte VLOC'ere, Very Large Ore Carriers, til kinesiske Cosco og China Merchants Energy Shipping Group (CMES).

Salget indgår ligeledes i den storstilede samarbejdsaftale om transporter af jernmalm fra Brasilien til Kina, ligesom det brasilianske mineselskab har opnået milliardlån og nye garantier fra den kinesiske Export-Import Bank of China. Aftalen skal støtte partnerskabet med de to kinesiske selskaber, fremgår det og indeholder op mod fire milliarder dollars i syndikerede og bilaterale lån, eksportkredit og andre finansielle instrumenter, oplyste Vale ifølge Bloomberg.

Vale og Cosco indgår milliardaftale om store tørlastskibe

Vale: Kina har fjernet de sidste barrierer for os

Ny kinesisk-brasiliansk jernmalmsaftale

Kina interesseret i brasiliansk tørlast-samarbejde 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også