Endnu et Copenship-selskab er gået konkurs

En tredje del af Copenship - Copenship Management - er i dag gået konkurs. 24 medarbejdere er opsagt.

Copenship Management er i dag gået konkurs. Det oplyser Sø- og Handelsretten i København til ShippingWatch.

Det er det tredje Copenship-selskab, der går konkurs inden for godt en uge. Tirsdag i sidste uge måtte Copenship A/S og Copenship Bulkers erklære sig konkurs. Ved den lejlighed fortalte CEO i Copenship Michael Fenger til ShippingWatch, at konkurserne umiddelbart ikke berørte de ansatte i selskabet, fordi medarbejderne er ansat i Copenship Management.

De ansatte bliver i dag berørt, idet 24 medarbejdere ansat i Copenship Management er blevet opsagt, fortæller konkursadvokat for de tre selskaber Per Astrup Madsen fra Lett til ShippingWatch. Få af medarbejderne bliver ved med at arbejde videre i Copenship Management for at hjælpe til i de selskaber, der fortsat eksisteren på Håbets Allé i Brønshøj.

Falder på hårdt marked

Copenship er en tørlastoperatør med base i Brønshøj, og det er tørlastmarkedets hårde udvikling, som har hevet tæppet væk under selskabet.

Platou: Sælg ud af tørlast-aktierne 

"Først og fremmest har vi befundet os et i ekstremt dårligt tørlastmarked. For det andet er der flere modparter, der har påført os tab, og så er der for det tredje forskellige forsikringssager, som kan ramme os," sagde Michael Fenger til ShippingWatch, da Copenship Bulkers og Copenship A/S gik konkurs i sidste uge.

Siden da har Copenship kæmpet med at få to andre dele af selskabet - Copenship MPP, der arbejder med breakbulklaster samt Copenships Singapore-kontor - til at overleve. Michael Fenger skønnede i sidste uge over for ShippingWatch, at der ville komme en afklaring på de to selskabers videre liv i løbet af begyndelsen af denne uge - uge 7.

"Så længe der er liv, har vi noget at kæmpe for. Jeg tror stadig på, at der kan landes en finansieringsaftale om restrukturering, som kan falde på plads senest i næste uge," lød det.

Stor bunke krav mod Copenship

Copenships to første konkursselskaber er blevet overtaget af konkursadvokater hos Lett. Den ene - partner Per Astrup Madsen - beskrev i sidste uge, hvordan kravene mod Copenship vælter ind fra kreditorer fra alle dele af verden og i mange størrelsesordener.

Endnu er der ikke et overblik over kravene, så det vides ikke, hvor stort kravet mod Copenships konkursbo præcist bliver.

Copenships senest offentliggjorte regnskab viste, at tørlastoperatøren i 2013 havde en omsætning for 2013 på 245 mio. USD, en stigning fra 181 mio. USD i 2012. Indtjeningen voksede samtidig til 2,3 mio. USD i 2013 fra 406.000 USD i 2012.

Det var de forbedrede forhold ved udgangen af 2013 på tørlastmarkedet, der fik rederiet til gå frem, og de gode takter ville fortsætte i 2014 og flere år frem, lød det fra rederiet.

"Ledelsen forventer, at 2014 bliver et år, hvor shippingmarkedet forbedres set i forhold til tidligere år på grund af en fortsat stigning i behovet for last, samtidig med at antallet af leveringer på nye skibe vil falde. Denne udbud-efterspørgsel ratio er den store nøgle til fragtraterne, og ledelsen tror, at årene fra 2014 til 2017 vil være profitable," skrev ledelsen i Copenship i regnskabet.

 

Kurator: Kravene vælter ind mod Copenship 

Copenship i intens kamp for resten af selskabet 

Copenships nedtur varsler endnu værre bulk-krise 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også