Analytikere: God værdi i Norden-aktien lige nu

Kursfaldet i Norden-aktien efter stor nedjustering onsdag er en overreaktion, mener analytikere i Nordea og Sydbank.
AF OLE ANDERSEN

En investering i D/S Norden er fortsat behæftet med stor risiko, og det er mere sikkert at afvente en vending i aktiekursen, før man køber, skriver Nordea i en morgenrapport efter rederiets nedjustering onsdag eftermiddag, der sendte aktiekursen ned med 3,5 procent.

Det er en overreaktion, mener Nordea.

"Nedjusteringen er af teknisk karakter og skyldes, at kontrakter indgået for 3-6 år siden revurderes. Det betyder 230 mio. USD lavere overskud i år, men til gengæld 230 mio. USD højere overskud over de næste 3-4 år. Dette har ingen betydning for pengestrømmene, og ledelsen fastholder da også sine forventninger til 2014, når der korrigeres for ovenstående regnskabsteknikalitet," skriver banken, der noterer, at rederiets skibe baseret på eksterne estimater er 187 kroner værd per aktie:

Billig aktie

"Til sammenligning kan du købe aktien for blot 125 kroner. Langsigtet er der således god værdi i aktien, men det samme argument kunne man også have fremført da aktien lå i DKK 150. En lav kurs i forhold til skibsværdierne er således ingen garanti imod kursfald. Derfor er en investering i D/S Norden fortsat behæftet med stor risiko," skriver Nordea.

Investorer banker skibsværdier i tørlast ned med 30 procent  

Også Sydbank fastholder ifølge Ritzau Finans sit positive syn på Nordens aktie efter nedjustering af forventningerne til 2014.

Nedjusteringen giver også et mere retvisende billede mellem resultater og den daglige drift, der ikke vil blive overskygget af gamle urentable kontrakter, mener analytiker Jacob Pedersen:

"Vi tilslutter os Nordens egen opgørelse af egenkapitalen og betragter selskabets aktier som væsentligt undervurderet på de aktuelle niveauer."

Aktien i Norden er siden starten på 2014 faldet over 50 procent.

Klaus Nyborg: Norden har været for optimistisk 

Norden: Underskud for 2014 på minus 290 mio USD 

Shippingaktier styrtdykker på børsen i New York 

Stolt-Nielsen rundbarberet på Oslo Børs 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu