Malaysisk lager skal sikre Vale adgang til Kina

Til marts åbner brasilianske Vale et distributionscenter i Malaysia, der skal hjælpe selskabet med at sikre effektiviteten af de store Valemax og levering af jernmalm til Kina, hvor skibene fortsat ikke er velkomne.
Foto: Vale
Foto: Vale

Verdens største producent af jernmalm kæmper stadig med Kinas modvilje mod selskabets 400.000 dwt store skibe, der siden januar 2012 ikke har måtte anløbe kinesiske havne. For at sikre adgangen til Kina åbner Vale til marts et lager og distributionscenter i Malaysia, hvor Valemax-skibene kan losse jernmalmen, så Vale fortsat kan konkurrere med australske Rio Tinto og BHP Biliton, skriver Reuters.

Med det malaysiske hub og en flydende terminal ved Filippinerne kan Vale udnytte de store skibe optimalt, og det første skib vil anløbe Malaysia i næste måned, sagde João Mendes de Faria, President for Vale i Kina, ifølge Reuters til en konference. Det vil sikre, at Vales jernmalm er tættere på Kina, som er selskabets største kunde.

"Med Malaysia og vores flydende stationer, er vores logistikstrategi på kort og mellemlangt sigt sikret," sagde han.

Shipping, offshore, havne, leverandører og services. ShippingWatch dækker bredt - læs mere i vores gratis nyhedsbrev

Siden januar 2012 har de ikke måtte anløbe kinesiske havne med reference til sikkerheden, men også af frygt for, at de store skibe ville sænke de i forvejen lave rater og dermed ramme shippingindustrien i landet.

Nye regler

Seneste har det kinesiske transportministerium ifølge Seatrade Global udsendt nye regler for landets havne om opankring af store skibe, der i fremtiden maksimalt må være 250.000 dwt

De nye regler kan være en reaktion på, at to Valemax-skibe i 2011 og 2012 lagde til i kinesiske havne, hvilket fik den kinesiske rederorganisation (CSA) til at protestere.

I de nye regler står der ifølge Seatrade Global, at tørlastskibe med en kapacitet på over 250.000 dwt ikke må være fuldt lastet, hvis de ønsker at lægge til i kinesiske havne. Desuden vil de nye regler få minimal indflydelse på de fleste skibe, der lægger til havnene, da mange af dem er under 250.000 dwt, påpeger ministeriet.

Vale-boss tror på afklaring i Kina-strid

Kinas opgør med Valemax-skibe fortsætter 

Vale spinder guld på Kinas efterspørgsel 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også