Peter Döhle sælger tørlastselskaber til lavpris

Tyske Peter Döhle Shiffahrts-KG trækker sig ud af partnerskab med kinesisk skibsværft og sælger majoritetspost i fire selskaber for fem mio. USD.  
Foto: EUROGATE
Foto: EUROGATE

Tyske Peter Döhle har solgt sine majoritetsinteresser i fire selvstændige selskaber, der hver især ejer en Post Panamax bulk carrier på 92.500 dwt, til joint venture-partneren og skibsværftet Yangzijiang Shipbuilding, der er børsnoteret i Singapore.

De fire store tørlastskibe blev oprindelig bestilt i 2012, og ifølge SinoShip News har kinesiske Yangzijiang Shipbuilding betalt blot fem mio. USD, 1,25 mio. USD per selskab, for at overtage majoriteten og dermed ejerskabet af skibene.

Yangzijiang indgik i januar 2012 et nyt joint venture med det Hamborg-baserede Peter Döhle Shiffahrts-KG om fælles ejerskab af de fire selskaber, der hver skulle eje et de fire tørlastskibe, som dengang var under bygning.

Få flere nyheder om shipping - få ShippingWatchs nyhedsbrev gratis to gange dagligt

Peter Döhle tegnede sig for 55 procent af aktiekapitalen i hvert selskab med 45 procent til det kinesiske værft. Ifølge Lloyd's List er der tale om selskaberne TW Hamburg Shipping Co, TW Manila Shipping Co, TW Beijing Shipping Co and TW Jiangsu Shipping Co.

Döhle Bulk Division i Hamborg opererer ifølge egne oplysninger en tørlastflåde på over 30 skibe fra 37.000 til 118.000 dwt.

Det familiekontrollerede Peter Döhle Group, et af Tysklands største shippingselskaber, opererer i alt omkring 450 container-, bulk- og multi-purpose-skibe. Gruppen ejer selv omkring 100 skibe og yderligere 100 er delvist ejet.

Storbank frygter tysk gyser i 2014

Flere hundrede KG-fonde er insolvente  

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også