Nordic Bulk bryder isen på fast Canada-rute

Nordic Bulk Carriers har indledt forhandlingerne med de canadiske myndigheder om at øge antallet af sejladser på Nordvestpassagen, og flere rederier vil følge efter, lyder vurderingen fra arktisk ekspert.

I september sejlede tørlastskibet Nordic Orion som det første større kommercielle fartøj nord om det nordamerikanske kontinent, og nu tyder noget på, at det ikke bliver den eneste gang, at det danske rederi kommer til at kunne fragte 73.500 ton kul fra Finland til Vancouver på Canadas vestkyst.

Ifølge Sustainable Shipping ligger Nordic Bulk Carriers i forhandlinger med de canadiske myndigheder om at få lov til at sejle mere på Nordvestpassagen, hvor selskabet ifølge eget udsagn kan spare omkring 200.000 USD i forhold til at sejle den længere tur via Panama-kanalen, når den amerikanske nordvestkyst er målet.

Christian Bonfils CEO i Nordic Bulk Carriers bekræfter, at man for øjeblikket forhandler med myndighederne, men han mener, det endnu er for tidligt at sige, om ruten kan blive en sand guldkalv for rederiet.

Dansk skib ude af Nordvestpassagen 

"Det er endnu for tidsligt at sige (...) Vinduet, hvor disse sejladser kan foregå, ændrer sig hvert år. Vi skal langsomt udforske, hvad der faktisk er muligheder for at gøre," siger Christian Bonfils, der betegner ruten, som en god tilføjelse til de forretninger, som rederiet i forvejen har.

Udover den økonomiske besparelse, barberede Nordic Orion under sejladsen i september også fem dage af sejltiden, og på Nordøstpassagen er det også muligt at medbringe 25 pct. eller 15.000 ton mere kul, end det er muligt at fragte gennem Panama-kanalens lavere vanddybde.

Flere skibe gennem Nordøstpassagen i sommer

John Higginbotham, der er professor ved Carleton Universitet og tidligere har været vice-transportminister i Canada siger til Sustanible Shipping, at gennemsejlingen Nordic Orion har åbnet øjnene hos flere rederier, og han forventer, at antallet af transporter på tværs af kontinentet i fremtiden vil stige markant.

Dog hører det stadig med til historien, at der endnu er visse praktiske foranstaltninger, som ikke er helt på plads, hvis der skal åbnes for mere permanente kommercielle sejlplaner. Der er eksempelvis endnu ikke etableret noget beredskab, som tilfældet er på Nordøstpassagen, hvor russerne har et antal isbrydere liggende klar, og der er heller ingen nødhavne undervejs på den lange tur.

Flere skibe gennem Nordøstpassagen i sommer

Nordic Bulk Carriers sparer 80.000 USD på arktisk rute

Arktis åbner for Ruslands nye Suezkanal 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også