12 søfolk er fortsat savnet efter skibsforlis nær Grækenland

Et fragtskib, som sejlede med salt fra Egypten, sank søndag efter at have fået motorproblemer. Ét af 14 besætningsmedlemmer er fundet i live.
Reuters kunne søndag skrive, at én af de 14 besætningsmedlemmer blev fundet i live efter forliset. Arkivfoto. | Foto: Matthias Bein/AP/Ritzau Scanpix
Reuters kunne søndag skrive, at én af de 14 besætningsmedlemmer blev fundet i live efter forliset. Arkivfoto. | Foto: Matthias Bein/AP/Ritzau Scanpix

Der var 14 besætningsmedlemmer om bord på det Comoros-indflagede fragtskib ”Raptor”, da det søndag sank i nærheden af den græske ø Lesbos.

Mens græske myndigheder mandag har fået bekræftet identiteten på én af besætningsmedlemmer, en egyptisk sømand, som blev fundet livløs i vandet, er 12 fortsat savnet. Det skriver det lokale medie Ekathimerini.

Reuters kunne søndag skrive, at én af de 14 besætningsmedlemmer, også en egypter, blev fundet i live af en Hellenic Air Force-helikopter efter forliset.

Besætningen bestod af 11 egyptiske, en indisk og to syriske statsborgere.

Skibet, som sejlede med salt fra El Dekheila-havnen i Egypten, var på vej til Istanbul, da det tidligt søndag ifølge kystvagten meldte om motorproblemer.

Mediet Ekathimerini skriver, at det menes, at en mindre indtrængen af vand i lastrummet fik lasten til at forskubbe sig, hvilket resulterede i, at fragtskibet forliste.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også