Eftersøgning finder spor fra omkomne på Stellar Daisy

Eftersøgningsholdet, som lokaliserede vraget efter Stellar Daisy for lidt under en uge siden, har nu fundet spor efter de 22 besætningsmedlemmer, som omkom i ulykken.
Foto: Fleet Monitor
Foto: Fleet Monitor

Et eftersøgningshold har fundet spor fra omkomne søfolk om bord på skibet Stellar Daisy, som sank i 2017 i en ulykke, hvor 22 besætningsmedlemmer mistede livet, mens kun to overlevede.

Nyhedsbureauet Yonhap News skriver, at eftersøgerne har fundet knoglerester, som de mener stammer fra mindst en sømand.

Det er det sydkoreanske udenrigsministerium, som har videregivet oplysningen, da tørlastskibet var ejet af det sydkoreanske rederi Polaris Shipping, ligesom flere af de savnede søfolk også var fra Sydkorea.

"20. februar (lokal tid) blev der fundet, hvad der bliver anset for at være menneskeknogler og et orangefarvet objekt, som ser ud til at være arbejdstøj på havbunden nær en del af skroget," lyder det ifølge Yonhap i en meddelelse.

Stellar Daisy var på vej fra Brasilien til Kina med en last af jernmalm, da det sank. To besætningsmedlemmer blev reddet, mens 22 søfolk har været meldt savnet siden ulykken i marts 2017. Der er tale om otte sydkoreanere og 14 filippinere.

Vraget fra Stellar Daisy blev fundet ud for Uruguay for lidt under en uge siden af et amerikansk efterforskningsselskab.

Vraget efter Stellar Daisy er fundet

Undervandsfartøjer skal søge efter Stellar Daisy 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår