Noble Group får opbakning til redningsplan

Noble Group har fået stor opbakning til sin omstridte redningsplan på en ekstraordinær generalforsamling i Singapore. Et flertal af aktionærerne stemte for restruktureringen.
Richard Elman er stifter af Noble Group. Han støtter redningsplanen. | Foto: Bloomberg
Richard Elman er stifter af Noble Group. Han støtter redningsplanen. | Foto: Bloomberg

Handelshuset Noble Group, som afværgede en konkurs sidste sommer, har fået opbakning til sin redningsplan og kan nu gå videre med at restrukturere forretningen.

Bloomberg News skriver, at et stort flertal af aktionærerne har stemt for planen på en ekstraordinær generalforsamling i Singapore.

Planen indebærer, at gæld for 3,5 mia. dollars bliver ombyttet til aktiekapital i det restrukturerede selskab. Det nye selskab vil være ejet 70 pct. af seniorkreditorerne og 10 pct. af ledelsen, mens eksisterende aktionærer deler resten.

Nuværende bestyrelsesformand Paul Brough, som blev hentet ind i maj sidste år for at hjælpe med redningen, har desuden annonceret, at han træder tilbage.

Med afstemningen veloverstået kan Noble fortsætte arbejdet med den nødvendige restrukturering.

Planen har ellers tidligere mødt massiv modstand, blandt andet fra Iceberg Research, som stadig vil stoppe den. Ifølge Bloomberg arbejder Iceberg på at gå rettens vej for at bremse redningsplanen.

Nobles grundlægger afslår ny post

Noble Group får tilsagn om ny arbejdskapital

Noble Group tæt på mål med redningsplan 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også