ShippingWatch

Noble Group tæt på mål med redningsplan

Det kriseramte handelshus er blevet enige med en af de mest kritiske aktionærer om en redningsplan, der giver eksisterende aktionærer 20 pct. af det nye selskab.

Bloomberg
Foto: Bloomberg

Det nødlidende handelshus Noble Group har ifølge Bloomberg fået tilslutning fra en af de mest kritiske aktionærer i de langvarige forhandlinger om en restrukturering af gruppen.

Aktionæren Goldilocks Investment har givet sin fulde støtte til redningsplanen, hvor gæld for 3,5 mia. dollars ombyttes til aktier og eksisterende aktionærer får aktier svarende til 20 pct. af af det nye selskab.

"Risikoen for en konkurs er ikke længere tilstede. Dette her rydder den største forhindring af vejen," vurderer den amerikanske kreditanalytiker Stan Manoukian, Credit Research LLC, over for Bloomberg.

Noble Group mangler fortsat at nå en aftale med obligationseejerne i gruppen.

Handelshusets aktie på Børsen i Singapore lukkede onsdag med en stigning 67 pct. efter meddelsen om en aftale mellem Noble og Goldilocks Investment, der også har indgået en partnerskabsaftale om sammen at undersøge nye forretningsmuligheder i bl.a. Mellemøsten.

Handlen med Noble-aktien blev tidligere på ugen suspenderet, mens markedet ventede på nyt om redningsplanen.

Handelshuset har været i store økonomiske vanskeligheder i over tre år, og problemerne begyndte, da der blev rejst kritik af handelshusets regnskaber.

Handel med Noble Groups aktier suspenderet

Noble lander afgørende aftale med kreditorer

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere