Nyt kinesisk samarbejde om kæmpestore tørlastskibe

De to kinesiske selskaber ICBC Financial Leasing og China Merchants Energy Shipping har indgået et samarbejde om at få bygget seks af de kæmpestore tørlastskibe VLOC. Budgettet er milliardstort.
Lodsning af jernmalm. | Foto: /ritzau/AP
Lodsning af jernmalm. | Foto: /ritzau/AP

Et nyt joint venture mellem de to selskaber ICBC Financial Leasing og China Merchants Energy Shipping har indgået en aftale om at bestille seks kæmpestore tørlastskibe.

Der er i alt tale om skibe på hver især 325.000 dwt til en samlet værdi af 417 mio. dollars, skriver flere medier.

Samarbejdet er fordelt på den måde, at China Merchants Energy Shipping, der er tørlast- og tankrederiet under det statslige selskab China Merchants Group, vil eje 30 pct. af skibene, mens den resterende del vil være finansieret af ICBC Financial Leasing.

Skibene vil blive leveret næste år og er allerede chartret ud til minegiganten Vale på en 27-årig kontrakt, hvor de efter planen skal transportere 1,3 mio. ton jernmalm om året.

Tørlastrederier skruer op for ordrebøgerne 

Sydkoreansk rederi bestiller seks VLOC'ere 

Vale får fordoblet flåden af kæmpeskibe 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også