Forsvaret undersøger muligt olieudslip i Storebælt fra portugisisk skib

Containerskibet Victoria havde fredag aften kontakt med havbunden nordøst for Fyns Hoved.
Foto: AP/POLFOTO
Foto: AP/POLFOTO
AF RITZAU

Et containerskib på 179 meter fra Portugal har haft en grundberøring nordøst for Fyns Hoved.

Det oplyser vagtholdslederen ved Forsvarets Operationscenter.

"Fredag aften klokken 19.15 får vi en melding om, at skibet har haft en såkaldt grundberøring. Vi bad dem om at smide anker, og vi formoder, at der er hul i nogle ballasttanke og olietanke," siger vagtholdslederen.

Lørdag klokken 09.30 ligner det ikke, at der er sket deciderede olieudslip, men undersøgelser pågår stadig.

Skibet var på vej mod Fredericia.

Klokken 12.30 lørdag vil Forsvarets store miljøfartøj Gunnar Thorsen ankomme til stedet. Skibet skal bidrage til undersøgelserne, siger vagtholdslederen.

Gunnar Thorsen er på vej fra Frederikshavn.

"Vi kører den ud fra "better safe than sorry". Vi skal være helt sikre på, at der ikke er udslip. Og i løbet af natten (til lørdag, red.) har det været lidt svært at konstatere endeligt på grund af mørket," siger vagtholdslederen.

Et dykkerhold skal være med til at fastslå, om det er sikkert for skibet, der hedder Victoria, at sejle videre.

"Måden at konstatere det på er ved at sende dykkere ned og tjekke det," lyder det.

Der er formentlig tale om et hændeligt uheld.

Stort olieudslip efter containerkollission i Malaysia

Mindre overvågning og færre olieudslip i Østersøen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også