ShippingWatch

Stort olieudslip efter containerkollission i Malaysia

To containerskibe fra rederierne APL og Wan Hai er kollideret ud for havnen Pasir Guadang i Malaysia sent tirsdag, skriver flere medier. Op mod 300 tons bunkerolie er blevet spildt fra det ene skib.

Wan Hai vessel | Foto: PR-foto/Wan Hai

Hele 300 tons bunkerolie er lækket ud i havet efter to containerskibe kolliderede ud for havnen Pasir Guadang ved Johor i Malaysia sent tirsdag lokal tid.

Det skriver flere medier, der refererer til udmeldinger fra havnemyndighederne i Singapore og Johor.

Det Singapore-registrerede containerskib Wan Hai 301 på 2.500 teu kolliderede med skibet APL Denver på 4.250 teu, hvorefter APL Denvers tank blev beskadiget og førte til det store olieudslip.

"JPA (Johor Port Authority, red.) har indsat fire antiforureningsfartøjer på stedet samt en olieboom omkring skibet for at holde oliespildet inde. Der er blevet spottet et par oliepletter i Singapores farvand, og spildet er blevet bragt under kontrol vest for Pulau Ubin. Vi har aktiveret i alt otte antiforureningsfartøjer, der kan sprede dispergeringsmiddel til at rydde spildet op," siger Singapores havnemyndighed MPA ifølge New Straits Times.

Der er ingen meldinger om tilskadekomne i forbindelse med kollissionen.

Hyundai-skib i vanskeligheder i Nordsøen 

Løbsk RoRo-skib er under kontrol

Thorco-fragtskib er sunket efter kollision 

Mere fra ShippingWatch

Ugens bedste historier på ShippingWatch

Maersk satte rekord, Norden fik underskud, men hævede resultatforventningerne, Dan-Bunkering udpegede ny topchef, Celsisus Shipping vil sælge ud af højt prissatte tørlastskibe, og den farverige erhvervsmand Thor Stadil risikerer at miste retten til at drive virksomhed i sag om konkurskarantæne.

Olieselskabernes fremgang breder sig kun langsomt til drilling

Olieselskaberne vejrer morgenluft med stigende oliepriser, men deres lyst til at investere er behersket. Derfor må den kriseramte drilling-sektor indstille sig på at vente på bedring i aktivitetetsniveauet, vurderer to aktieanalytikere over for ShippingWatch.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs