Martin Ackermann får ny højre hånd i BW LPG

Når Martin Ackermann 1. august begynder som CEO hos BW LPG, får han følge af ny CFO, der er et kendt ansigt i BW Group.
Foto: PR/BW Group
Foto: PR/BW Group

Gasrederiet BW LPG får ny CFO med Elaine Ong, der i midten af juli starter i sin nye rolle hos BW LPG og dermed skal arbejde tæt sammen med danske Martin Ackermann, som i april blev udpeget til ny CEO for gasrederiet, i dag verdens største operatør af de helt store VLGC'ere.

Elaine Ong er i øjeblikket senior vice president for finans i BW Gruppen, og BW LPG's nuværende CFO Vijay Kamath træder tilbage med øjeblikkelig virkning, oplyser rederiet i en meddelelse.

Prøv ShippingWatchs nyhedsbrev to gange dagligt i 40 dage gratis

"Vi er meget glade for, at Elaine bliver en del af BW LOG som CFO. Hun har bevist sin evne for finansiering og vil være i stand til at yde et øjeblikkeligt bidrag til til succes og vækst i organisationen," siger Andreas Sohmen-Pao, der er bestyrelsesformand i BW LPG og indtil i foråret var CEO for BW Group, en rolle som Carsten Mortensen overtog for nylig.

BW LPG kom for nylig med regnskab, som klart afspejlede de gode tider for VLGC-skibene. Rederiet fik et nettooverskud på 57,3 millioner dollars i første kvartal, som rederiet kaldte det bedste nogensinde. BW LPG, der er børsnoteret i Oslo, og hvor BW Group ejer 45 procent, har i perioden februar-april fået leveret fire VLGC-nybygninger, og selskabet har i april indgået yderligere nybygningskontrakter med koreanske Daewoo på fire VLGC'ere med forventet levering i 3. og 4. kvartal 2016.

BW LPG: Det bedste kvartal nogensinde i gas 

Avance Gas: Stærkt VLGC-marked halvandet år frem

Torm mister sin tankchef til Singapore-konkurrent 

Dansker til tops i BW LPG 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også