Höegh LNGs nye kæmpe vil ændre baltisk gasforsyning

Den nye flydende gasterminal i Klaipeda, der menes at kunne forsyne de tre baltiske lande med langt hovedparten af deres gasbehov, bliver et opgør med tårnhøje russiske priser.
Skibet, der skal bruges som flydende gasterminal
Skibet, der skal bruges som flydende gasterminal

Norske Höegh LNG's nye kæmpemæssige gastankskib, der er udlejet til det statsejede litauiske selskab Klaipedos Naftas for 50 mio USD årligt, vil sætte en stopper for det russiske gasmonopol i de baltiske lande.

Det mener i hvert fald præsidenten for det litauiske selskab, Dalia Grybauskaite.

Skibet er en flydende gasterminal, der åbnes i dag mandag i den baltiske havneby Klaipeda. I fuld drift kan skibet levere op til 75 procent af gasbehovet i de baltiske lande.

"Ingen vil nogensinde kunne bruge gaspriser som afpresning af os eller påvirke den politiske eller økonomiske situation ved brug af energi," siger Dalia Grybauskaite i en pressemeddelelse ifølge avisen Verdens Gang.

I flere årtier har Litauen, Estland og Letland været totalt afhængige af gas fra det russiske statsselskab Gazprom.

Prøv ShippingWatchs nyhedsbrev to gange dagligt i 40 dage gratis

"En monopolistisk leverandør bruger energi, specielt gas, som et virkemiddel til at udvide politisk pres. Krisen i Ukraine viser klart og tydeligt, hvor sårbar Europa er i en sådan situation," siger Grybauskaite.

Ifølge tal fra EU har Litauen haft de højeste gaspriser i Europa, mens nabolandene Letland og Estland følger efter på en 4. og 5. plads.

Administrerende direktør Sveinung Støhle fra Höegh LNG siger til Verdens Gang, at skibets kapacitet er tilstrækkelig til at dække hele Litauens gasbehov.

"Hvis de vil, kan Litauen nu helt lade være med at købe russisk gas," siger han til avisen.

Skibet, der lyder navnet "Independence", er leveret i år fra Hyundai Heavy Industries i Korea. Det er 290 meter langt, 46 meter bred og har en lastekapacitet på 170.000 m3.

Fredriksen vil overtage norsk gasrederi 

EUs LNG-plan udskudt 

Mitsui investerer milliarder i LNG-skibe  

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også