Norsk-japansk samarbejde køber Lauritzens tankere
![](https://photos.watchmedier.dk/watchmedier/resize:fill:3840:0:0/plain/https://photos.watchmedier.dk/Images/article6962336.ece/ALTERNATES/schema-16_9/Dan%2520Cisne.jpg)
J. Lauritzen har solgt tre shuttletankskibe fra. Køberen er KNOT (Knutsen NYK Offshore Tankers) - et samarbejde mellem Knutsen og NYK, der vil sætte skibene i beskæftigelse på det brasilianske oliemraked.
Det er skibene Dan Eagle på 45.000 dwt, Dan Cisne på 59.000 dwt og Dan Sabia på 59.000 dwt, som nu skal til Brasiilien. Det ene er sendt afsted, mens de to andre bliver afleveret i løbet af august.
"Dette opkøb vil udvide NYK Group's shuttletankflåde til 28 skibe, og gruppens offshoreforretning vil udvide med fokus på råolietransport fra Nordsøen og havet ud for Brasilien," skriver NYK i en forbindelse med købet, rapporterer Seatrade Global.
Dan Eagle skal sejle på en femårig timecharteraftale for Petroleo Brasileiro, mens de to andre skibe fortsætter en 12-årig timecharteraftale, de allerede er engageret i for Petrobras Transporte.
KNOT-samarbejdet kom i stand i 2010, og NYK ejer 50 pct. af aktierne i det. KNOT har foruden de nye opkøb fire skibe i flåden allerede.
J. Lauritzen opjusterer forventningerne til 2014