Torm fik minus på 24 mio USD i andet kvartal

Torm endte med et  positivt driftsresultat i andet kvartal 2014 på 14 mio. USD og et underskud før skat på 24 mio. USD. Forventningerne nedjusteres til et plus på driften på 50-70 mio USD for hele 2014.

Tankrederiet Torm fik et  positivt driftsresultat i andet kvartal 2014 på 14 mio. USD og et underskud før skat på USD 24 mio, oplyser rederiet i sit regnskab for andet halvår.

”Torm har i andet kvartal 2014 fortsat med at levere konkurrencedygtige resultater og en positiv pengestrøm fra driften efter fuld rentebetaling,  selvom produkttankmarkedet var svagere end forventet,” udtaler CEO Jacob  Meldgaard og tilføjer: “Det er positivt, at vi har indgået en principaftale om  en forlængelse af vores arbejdskapitalfacilitet for at understøtte den  igangværende rekapitaliseringsproces”.

For regnskabsåret 2014 har Torm nu justeret forventningerne en anelse ned til at udgøre et positivt driftsresultat (EBITDA) på mellem 50-70 mio. USD og et underskud før skat på USD 290-310 mio. Da 8.146 af indtjeningsdagene for 2014 ikke var afdækket pr. 30. juni 2014, vil en ændring i ragtraterne på USD/dag 1.000 påvirke forventningerne med USD 8 mio, oplyses det også i regnskabet.

Kapitalaftale forlænges

Torm arbejder fortsat på at finde en langsigtet aftale med de fem banker, der står bag rederiets gæld. Der er i den forbindelse indgået en principaftale med långiverne om at forlænge den eksisterende arbejdskapitalfacilitet med seks måneder indtil 31. marts 2015 for at understøtte rekapitaliseringen.

Se hele regnskabet her

"Givet det nuværende begrænsede træk, har Torm søgt om, at faciliteten reduceres fra USD 100 mio. til USD 50 mio. Forlængelsen er betinget af fortsat fremdrift i rekapitaliseringsprocessen. Endelig implementering af forlængelsen forventes at falde på plads inden 30. september 2014," hedder det i regnskabet.

Underskud i første kvartal

I første kvartal fik rederiet et underskud før skat på hele 222 mio. USD, hvilket betød at Torms egenkapital faldt til et minus på godt 100 mio. USD.

Første kvartal er ellers traditionelt en stærk periode for produkttankmarkedet, men indgangen til 2014 udlignede de højere fragtrater delvist af begrænset arbitragehandel og lav efterspørgsel i Europa. Underskuddet i første kvartal var forårsaget af en nedskrivning uden likviditetseffekt på USD 195 mio. og har nu negativ egenkapital.

Efter kvartalsregnskabet lød kommentaren fra CEO Jacob Meldgaard:

"Jeg er tilfreds med, at Torms operationelle platform fortsat leverer konkurrencedygtige resultater, hvilket er grundlaget for en rekapitalisering af selskabet."

Faldende spotrater

Torm altovervejende forretning, produkttankmarkedet, oplevede fortsat store eksportvolumener fra USA i andet kvartal 2014, som dog til dels blev opvejet af kortere transportafstande.

Tankdivisionen opnåede LR2-spotrater på USD/dag 14.596 i andet kvartal 2014, hvilket var 5% lavere end i andet kvartal 2013. LR1-spotraterne steg med 21% i forhold til samme periode i 2013 til USD/dag 17.258, og i TORMs største segment, MR, faldt spotraterne med 23% i forhold til samme periode i 2013 til USD/dag 13.130. Spotraterne for Handysize steg 40% i forhold til samme periode i 2013 til USD/dag 14.992.

Torm har stadig en mindre tørlastdivision med en flåde på otte skibe. Om bulk-markedet hedder det bl.a. i rapporten:

"Tørlastmarkedet var fortsat under pres i andet kvartal 2014 trods stigende efterspørgsel efter tørlastprodukter og ikke mindst en stærk kornsæson i Sydamerika. Den stigende efterspørgsel opvejes fortsat af et stort antal nybygninger (flådetilvæksten var 3% i første halvår) samt en forbedret havneinfrastruktur i Sydamerika."

Egenkapitalen er negativ med USD 125 mio. pr. 30. juni 2014.

Jacob Meldgaard: Vi gør præcis hvad vi skal 

Fem banker skal bestemme Torms fremtid 

Torm tager fem år til på Hellerups havnefront

Torm sikrer sig dispensation fra långivere

Negativ egenkapital i Torm på 100 mio USD  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også