Spotrater i MR-produkttank op med 13 procent

Raterne for MR-produkttankskibe har vundet noget af det tabte tilbage, og Platou forventer gradvise ratestigninger de kommende måneder.

Gennemsnitlige spotrater for MR-produkttankskibe kom ifølge mæglere tilbage i den forløbne uge med en stigning på 13 procent til 10.400 USD pr. dag båret af den største kontraktaktivitet i 2014 i den amerikanske golf, skriver analysehuset Platou.

Udnyttelsesgraden på raffinaderierne langs golfen er stigende, fra 85 procent i midten af marts til 93-94 procent i løbet af de sidste uger af måneden. Officielle tal fra EIA forventer, at væksten i de amerikanske raffinaderier vil fortsætte frem til juli, hvilket skaber forhåbninger om, at produktraterne stiger i takt med den amerikanske eksport," skriver Platou.

Stena: Flade rater i produkttank flere år frem  

Indtil sidste uge viste tal fra EIA ikke tegn på et fald i den amerikanske eksport i løbet af første kvartal 2014, hvilket var tilfældet i december-januar med eksporten af LPG og fyringsolie. Uanset hvad forklaringen er, bør den stor aktivitet på raffinaderierne og eksport understøtte den høje aktivitet, som markedet opleverede i sidste uge, pointerer Platou.

Ordrer på nye produktskibe er bremset hårdt op  

USAs eksportbølge smitter af på MR 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også