Sovcomflot håber at vende stort 2013-tab

Det store russiske tankrederi Sovcomflot havde en skidt udvikling fra 2012 til 2013. Både på omsætning og med resultatet gik det tilbage. Det skyldes ny strategi, fremhæver rederiet.

Sovcomflot, hvis flåde i alt tæller 158 skibe, gik ud af 2013 med et negativt resultat på 39,2 mio. USD mod et overskud på 32,9 mio. USD i 2012. Samtidig faldt omsætningen fra 1.353 mio. USD i 2012 til 1.262 mio. USD. Den dårlige udvikling skyldes ifølge rederiet selv, at den traditionelle tankforretning trækker ned i et hårdt marked, mens det går frem for nye satsninger i Sovcomflot.

”På trods af endnu et udfordrende år for den internationale shippingindustri, gjorde Gruppen yderlige fremskridt med implementeringen af sin langsigtede strategi og ændring fra udelukkende et tankselskab til en udbyder af forskellige maritime services for energiselskaber. Vigtigheden ved ændringen blev afspejlet i den fortsatte vækst i vores ”higher margin” forretningsområder i 2013; transport af naturgas, shuttle tanksejlads og højspecialiserede isbryder supply skibe," udtaler CEO i Sovcomflot Sergey Frank i forbindelse med regnskabet.

Sovcomflot tror på forbedret tankmarked senest i 2014 

Derimod ser det altså skidt ud for den almindelige tankforretning.

"De konventionelle tankoperationer mødte fortsat stærk modvind gennem året, selvom vi så, da vi afsluttede 2013 og i første kvartal af 2014, nogle meget velkomne opsving i markedet som indikerede, at tankmarkedet endelig har nået bunden," siger CEO Sergey Frank, der tror på en bedring i tankmarkedet i de kommende år.

"Med en opstramning af markedet for råolietankere i de sidste måneder af 2013 og begyndelsen af 2014 forventer vi, at resultatet for første kvartal vil vise tegn på en opmuntrende år-til-år vækst og ud fra den betydeligt mindre ordrebog for råolietankere, forventer vi en fortsat gradvis styrkelse af markedet gennem året dog formentlig ikke uden nogen volatilitet," siger Sergey Frank.

Sovcomflot er ud over de nævnte nye områder også ved at bevæge sig ind på VLCC-markedet.

Rusland og Korea i vidtrækkende offshore-samarbejde

Rusland skal investere 195 mia. USD i nye skibe

Rusland opruster på Nordøstpassagen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også