Rusland opruster på Nordøstpassagen

For at sikre den øgede kommercielle skibsfart på Nordøstpassagen og ikke mindst forretningsmuligheden har Rusland nu bestilt tre nye atom-isbrydere. Samtidig er det første af ti sikkerhedscentre åbnet.
Foto: Marinvest
Foto: Marinvest

Det er ingen hemmelighed, at Rusland øjner en god forretningsmulighed med den øgede skibstrafik via Nordøstpassagen, der forbinder Europa og Asien nord om Rusland. Som den eneste aktør har landet atom-isbrydere, der kan hjælpe skibene igennem passagen.

Og nu skal flåden udvides, skriver Sustainable Shipping. Således har Rusland bestilt tre nye isbrydere hos skibsværftet Baltiysky Zavod. Ifølge direktøren vil de nye skibe være mellem 8,5 og 10,5 meter, mens bredden på 34 meter betyder, at de kan bane vejen for skibe på 100.000 dwt.

Nu tager Kina hul på Nordøstpassagen 

I øjeblikket er der fem atom-isbrydere, men i 2021 skal fire af disse skrottes. Det første skib i den nye generation af isbrydere bliver leveret i 2017, mens de to andre er bestilt til 2020. Prisen er ifølge Sustainable Shipping ikke blevet offentligjort endnu. Ikke kun på isbryderfronten er der nye tiltag på vej. Den øgede skibstrafik har også skabt et behov for bedre sikkerhedsinfrastruktur på land. Og det første af ti nye arktiske eftersøgnings- og sikkerhedscentre langs Nordøstpassagen er netop åbnet. Det skriver Barents Observer.

I 2009 satte Rusland 910 mio. rubler (27,5 mio. USD) af til konstruktionen af de ti centre fra Murmansk i vest til Provideniya i øst. Ifølge planen vil alle centrene være operationelle i 2015.

Medie: Canada kan tabe slaget om Arktis

Sovcomflot: 2013 gennembrud på Nordøstpassagen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også