Nanjing Tankers forudser massive tab

Det kinesiske rederi Najning Tankers, der om kort tid må forlade børsen i Shanghai, forudser rekordstort underskud i det kommende årsregnskab.
Foto: Hamburg Süd
Foto: Hamburg Süd

Som det første statsejede selskab i Kina skal rederiet Nanjing Tankers forlade børsen i Shanghai, efter hvad der bliver fire års underskud på stribe.

Senest har datterselskabet i Sinotrans & CSC Group i et forecast forud for aflæggelsen af det kommende 2013-regnskab forudsagt, at det samlede minus lander helt nede i minus 209,45 mio. USD i 2013, hvilket er endnu ringere end minusresultatet for 2012, skriver Seatrade Global.

Siden maj 2013 har det ikke været muligt at handle med Nanjing Tankers' aktier på børsen i Shanghai, og når årsregnskabet bliver offentliggjort, vil rederiet blive endeligt afskrevet børsen.

Rederiet opererer i dag en flåde på 87 skibe på i alt 7,98 mio. dwt. og i et forsøg på at restrukturere selskabet erhvervede man sig tilbage i december 10 VLCC'ere og 10 MR-produkttankskibe. Ifølge Nanjing Tanker skete købet, fordi det var forbundet med meget store udgifter at chartre skibene, der sejlede på 10-12 års aftaler.

Kinesisk tankreder må forlade børsen efter tab  

Kinesisk reder køber 20 tankskibe

DHT bestiller endnu flere VLCCere 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også